Privat eventsted

Hovedparten af Folkemødets arrangører afholder deres events og debatter i et telt opsat på en af Folkemødets stadepladser. Et spændende alternativ til dette er at afvikle eventet på et privat eventsted. Et privat eventsted kan være et hotel, cafe/restaurant, en have, baggård, garage eller p-plads. Her er masser af muligheder for at få anderledes rammer til jeres events og skabe endnu mere Folkemøde-stemning rundt i Allinge By.
I samarbejde med Foreningen Folkemødet navngiver I det private eventsted. Foreningen sørger for at stedet fremgår af Folkemødets kort, app, program og på hjemmeside, samt markedsfører de enkelte events i program, app og på hjemmesiden.
Som arrangør på et privat eventsted skal du være særligt opmærksom på følgende ting:

• Et privat eventsted skal være godkendt af Foreningen Folkemøde for at blive en del af Folkemødet.
• Du bliver af Foreningen Folkemødet opkrævet et gebyr for deltagelse (privat eventstedsafgift). Som det er gældende for øvrige arrangører, skal der bidrages til klargøring, afvikling og oprydning – med andre ord ”et bidrag til festen”. Gebyret er typisk halv pris, som havde eventstedet ligget på en stadeplads.
• At udlejer er indstillet på, at arealet anvendes til Folkemøde-events, og at naboer m.v. er orienteret om aktiviteterne.
• Bornholms Regionskommune og andre myndigheders regler for afholdeslse af arrangementer skal overholdes. Foreningen Folkemødet har dog indhentet en generel tilladelse til afholdes af Folkemødet. Denne omfatter også mulighed for events på private arealer.
• Det private eventsted skal have en geografisk placering inden for festivalområdet.
• Hvis eventstedet ikke normalt sælger mad eller drikke, skal der særskilt søges om tilladelse til dette og afregnes en afgift til Foreningen Folkemødet.
• Eventstedet må ikke anvendes til udstilling, salg eller markedsføring af produkter, som ikke normalt sælges på denne lokalitet.

Ansøg om privat eventsted via Folkemødets Selvbetjening
Ansøgning om privat eventsted sker via Folkemødets Selvbetjening. Her udfylder du formularen “Bliv arrangør på Folkemødet”, og vælger privat eventsted som deltagelsesform.

Kontakt Sekretariatet, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at få oprettet et privat eventsted.