
Bogreception: Fællessang – fælles sag?
Højskolerne
Reception/salon - Kultur, medier og idræt - Offentlighed, dialog og diskussion
Forlaget Højskolerne inviterer til bogreception med talk og fællessang. Mød en af forfatterne, Henrik Marstal, i samtale med redaktør Jonas Møller.
Som kulturfaktor fylder fællessang i disse år mere, end den har gjort længe. Interessen for at synge sammen er stor, og debatten om fællessang fylder op i den offentlige samtale. I ny bog tager de to fællessangseksperter Lea Wierød Borčak og Henrik Marstal pulsen på emnet.
Bogen sætter fokus på fællessangskulturen lige fra det mere formelle repertoire af sange, som stod at finde i den seneste udgave af Højskolesangbogen fra 2020, til de uformelle afsyngninger af 'Re-Sepp-ten' på gader og stræder i forbindelse med det intense EM i herrefodbold i sommeren 2021.
Men som titlen Fællessang – fælles sag? siger det, undersøger bogen også, hvorvidt alle virkelig føler sig velkomne til at synge med – eller om der også altid vil være nogen, der oplever at blive holdt udenfor.
16. juni 2022
VIS FLERE
VIS FÆRRE
DELTAGERE
Rasmus Skov Borring
Forlagsredaktør & projektleder
Forlaget Højskolerne
Henrik Marstal
Forfatter
Forlaget Højskolerne
Jonas Møller
Redaktør
Folkehøjskolernes forening