Udkantens usynlige udsatte børn & unge: Tør vi løfte tæppet?

Hvordan løser vi fremtidens voksende velfærdsudfordringer i yderområder, særligt for børn og unge?   Vi står overfor mangel på velfærdshænder, og det kan ramme landkommuner hårdest. For de resursestærke frivillige skal først drive købmanden, biblioteket, biografen og friskolen, før de måske kan gøre noget for socialt udsatte. I udkørende indsatser i yderområder møder vi børn, som ikke får madpakke med i skole, børn der driver rodløst rundt, og familier som ikke har til dagen og vejen. Derfor medbringer vi hver uge, basale fornødenheder, tøj, legetøj og mad til hele ugen. Statistikkerne viser, at familier i social udsathed flytter mod yderområder. Flere familier, hvor der er iværksat anbringelse eller alvorlige underretninger, flytter til yderområder end mod storbyerne. Børn i yderområder bliver i højere grad anbragt uden for hjemmet. Landkommunerne har markant højere udgifter til børn og unge med særlige behov og har flest overvægtige børn i udskolingen og mest skolefravær.