Digitalt dannede skolebørn eller krumbøjede skærmmus?

Overskygger de digitale læremidler lærerens rolle i undervisningen af vores børn i skolen? Så meget at eleverne knap har øjenkontakt med deres lærer? Eller er den undervisning helt som den skal være – i takt med tidens krav til digitale kompetencer? Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye har i flere medier opfordret til, at undervisningen i folkeskolen som hovedregel skal være analog. Og kun digital, når det kan begrundes. Det er endda skrevet ind i regeringsgrundlaget, at skærme i skolen skal begrænses. Udtalelserne kommer efter en årrække, hvor politikere har brugt trecifrede millionbeløb på teknologi i folkeskolen, og hvor indkøb af fysiske bøger har været voldsomt på retur. Men er debatten forsimplet? Handler det snarere om, at de unge skal rustes bedre til at navigere i den digitale verden, de er født ind i? Skal manualerne til de digitale læremidler være bedre, så læreren kan tage kontrollen tilbage?