Er lyset for de lærde blot?

Drenge og unge fra ufaglærte hjem får svært ved at komme i gymnasiet, hvis regeringen skærper adgangskravet til gymnasiet. Adgangskravet rammer nemlig socialt skævt - med 7 som adgangskrav udelukkes 44 procent af gymnasiefremmede unge. Dvs. unge med forældre, der ikke selv har gymnasial eller videregående uddannelse som højeste uddannelse. Også når det gælder køn, vil der blive markant skævhed i optaget. Med 7 som adgangskrav falder andelen af drenge fra 47% til 43%, viser Rockwoolfonden. For drenge med gymnasiefremmed baggrund vil adgang til gymnasiet blive særlig vanskelig. Den gruppe vil blive omtrent halveret med et adgangskrav på 7. Kombinationen af kønsskævhed og social slagside i optag til gymnasiet bryder med årtiers politiske målsætninger om at fremme ligestilling og social lighed i uddannelsessystemet. Hvad betyder det for de unge og for samfundet? Og hvilke perspektiver tegner et skærpet adgangskrav for de gymnasiale uddannelser og for rekrutteringen til erhvervsuddannelser?