Ingen arme, ingen uddannelse?

Universiteterne har historisk set været for de stærkeste. Hvis man ikke kunne gennemføre, pegede pilen kun indad. Men vi befinder os et andet sted i dag. Man skal naturligvis også kunne tage en lang videregående uddannelse, hvis man har behov for hjælpemidler eller støtte, for eksempel på grund af funktionsnedsættelse. Og flere får støtte under uddannelsen i dag, og behovet er voksende. Som universiteter ønsker vi at have alle talenter i spil, og det er positivt, at studerende udgør en mere mangfoldig gruppe i dag. Men er rammerne for uddannelsessystemet fulgt med denne nye opgave? Når 'særlige vilkår' bliver relevante for en voksende gruppe, er det på sin plads at spørge, om vi fortsat skal behandle disse vilkår som undtagelser? Vi tager debatten om indretningen af et mere rummeligt uddannelsessystem, tilpasningsmuligheder og om at skabe en ny normal.