Search

FRIVLLIGHOLD PÅ FOLKEMØDET 2023

Læs mere om de forskellige hold og opgaver man kan tilmelde sig som frivillig på Folkemødet 2023.


Vi har både brug for hjælp før. under og efter Folkemødet. Vil du hjælpe til udover de tre festivaldage? Så skal du læse mere om vores superfrivillige. Kan du kun deltage under selve Folkemødet, så har vi virkelig også brug for dig. Læs mere om frivillighold under Folkemødet.

Du kan læse mere om de forskellige hold her på siden eller når du tilmelder dig som frivillig.


SUPERFRIVILLIGE

Folkemødets superfrivillige er dem som kommer før og tager hjem efter festivalen. De er med før og efter for at hjælpe med opbygning og nedpakning af festivalen - og vi kan ikke gøre det uden dem!

Der er fem forskellige hold af superfrivillige i år:

Som superfrivillig sørger vi for særtransport, så det passer med dine vagter. 

Bemærk: man kan sagtens kombinere det at være superfrivillig med at være frivillig under Folkemødet. Man kan også vælge kun at være superfrivillig i stedet for at være frivillig under afvikling.

Læs mere om de forskellige hold her på siden eller gå direkte til tilmelding.

 

FRIVILLIGHOLD UNDER FOLKEMØDET

Som frivillig ifm. Folkemødet ankommer man med frivilligbusser onsdag den 14. juni, med hjemmerejse igen søndag den 18.

Der er 12 forskellige hold man kan tilmelde sig:

Læs mere om de forskellige hold her på siden eller gå direkte til tilmelding.

 


Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix


SUPERFRIVILLIG HOLD

Folkemødets superhelte (14., 15. & 18. juni)

Er du klar på at give den gas? Dette hold af superfrivillige er nok det vigtigste der findes! I skal nemlig træde til i vores mest pressede timer, lige før vi åbner festivalen, og lige efter vi lukker.

Der bliver fuld fart på, når I skal hjælpe til, hvor vi ikke helt er i mål - med at bygge, skrue, rydde op, pakke ned og alt ind imellem.

I er Folkemødets superhelte. Dem som aflaster os i vores hour of need. Til gengæld har du fri under hele festivalen og kan se alle Folkemødets tusinde debatter. (Man er selvfølgelig altid velkommen til at tage en ekstra tjans under afvikling, hvis man bare ikke kan få nok!)

Det er en fordel at medbringe praktiske sko og være klar til at skrue med skruemaskine o.lign. - men dine forudsætninger er underordnede, så længe du er frisk på at give en hånd med.

Se frem til nogle sjove og aktive dage, når vi sammen fixer det sidste!

 

Tilmeld dig som frivillig

Atmosfæreholdet (12.-14. juni)

Folkemødets atmosfærehold skaber de flotteste rammer for Folkemødet. I samarbejde med vores hold af kunstnere skal du hjælpe til med at dekorere festivalpladsen med lys, lækre loungemiljøer og smukke udstillinger. Sammen vækker vi festivalen til live!

Det er en fordel at medbringe praktiske sko, og være klar til at skrue med skruemaskinen. Dine forudsætninger er underordnede, så længe du er frisk på at give en hånd med. Dette hold løfter i flok.

Se frem til en sjov og aktiv dag når vi sammen skaber Folkemødets Festivalplads

 

Tilmeld dig som frivillig

Opsætningsproduktionssjak (12.-14. juni)

Er du klar til at lufte din indre Byggemand Bob? Folkemødets opsætningssjak sørger for at festivalpladsen er klar til tre dages afvikling. Der skal sættes hegn op, skilte skal fastgøres og Folkemødets egne scener skal klargøres. Uden opsætningsholdet, ingen festival.

Det er en fordel at medbringe praktiske sko, og være klar til at skrue med skruemaskine, stripse bannere mv.  - dine forudsætninger er underordnede, det vigtigste er at du er frisk på at give en hånd med. 

Se frem til et nogle aktive og spændende dage når vi sammen opbygger Folkemødet!

 

Tilmeld dig som frivillig

The afterparty (18. & 19. juni)

Har du brug for at ryste armene efter tre dage med debatter, og kan du bare ikke få nok af solskinsøen? Efter Folkemødet skal det hele ned igen, så vi kan aflevere byen tilbage i god stand.

Dette nedpakningshold er ’the last ones standing’, og et af de vigtigste hold. Sammen med Folkemødesekretariatet knokler vi igennem for at få bundet den sidste sløjfe på årets Folkemøde.

Det er en fordel at medbringe praktiske sko, og være klar til at skrue med skruemaskine. Dine forudsætninger er underordnede, så længe du er frisk på at give en hånd med. Dette hold løfter i flok.
Se frem til en sjov og aktiv dag, når vi sammen giver den, den sidste skalle!

 

Tilmeld dig som frivillig

Frivilligassistent (11.-19. juni - dvs. før, under OG efter festivalen)

Man skal hjælpe Fiona, frivilligkoordinator, med at holde styr på de ca. 250 frivillige før, under og efter festivalen. 

Man ankommer til øen før resten af holdet, søndag den 11. juni. Her tager vi en lang snak og gåtur rundt på festivalpladsen, og du bliver sat ordentligt ind i opgaven og de forskellige systemer vi bruger.

Mandag, tirsdag og onsdag er man med til at sætte op forud for at resten af holdet ankommer. Vi skal have styr på Volunteer Village, løse løbende udfordringer med vagter, og gøre klar til overnatning i Kongeskærskolen.

Under festivalen bliver vagterne travle! Hver dag har man en 6 timers vagt, hvor man skal bemande frivilligtelefonen og tage sig af de mange opkald vi får. Det kan være alt fra, at folk ikke er mødt op til deres vagter, til at en bar er underbemandet og mangler flere folk. Således skal man kunne håndtere lettere pressede situationer og og være klar til at finde på løsninger løbende!

Det er en fordel, hvis du har erfaring med vagtplanlægning, og du skal være tryg ved at arbejde på digitale platforme.

Efter festivalen hjælper man med organiseringen af nedtagningscrewet.

Man kommer aldrig til at sidde alene med opgaven. Man kommer til at arbejde tæt sammen med Fiona og de andre frivillige, hvor man støtter hinanden når der er pres på.

OBS: Man skal være forberedt på travle vagter med mange problemer, vi skal løse løbende. Du skal kunne trives under tidspres og med at håndtere mange opgaver samtidig.

 

Tilmeld dig som frivillig

FRIVILLIGHOLD UNDER FOLKEMØDET

Backstagecrew

Folkemødets Backstagecrew sørger for, at alle gæster og talere, der skal på Hovedscenen, bliver taget godt imod. Opgaverne varierer en del; der skal brygges kaffe, slæbes gear for kunstnere, flyttes bænke foran scenen samt uddeles smil til alle gæsterne.

Du skal være med til at skabe en afslappet og rolig stemning for gæsterne, inden de skal op på scenen – og du skal være klar til at give et nap med, der hvor der er behov.

Der kommer mange forskellige mennesker i området og alle skal behandles ens – også på trods af dit eget politiske ståsted. Du får udleveret en t-shirt og må ellers gerne have mørkt tøj og praktiske sko på. Lad tøj med politiske budskaber blive hjemme.

Der kan være supertravlt lige op til et event, men også meget roligt når musikken først spiller. Vær forberedt på lange dage med mulighed for at slappe af indimellem.

Find dit store smil frem og oplev Danmarks største demokratifestival behind the scenes!

OBS: Man skal være forberedt til lange dage med masser af forskellige opgaver. Det er vigtig, at man kan holde sig rolig i stressede situationer og altid står klar med et smil!

 

Tilmeld dig som frivillig

Bæredygtighedscrew

Vil du hjælpe med at sikre et grønt og bæredygtigt Folkemøde? Så bliv en del af vores bæredygtighedscrew!

Her håndterer vi en række forskellige opgaver, der er med til at minimere klimabelastningen på Folkemødet. Opgaverne vil variere, men kan f.eks. være at flytte rundt på affaldscontainere, sortering og indsamling af drikkekrus, håndtering af affald, dialog med Folkemødets madboder og restauranter o.lign.

Vær med på denne vigtige opgave, hvor vi sammen kan skabe en mere bæredygtig festival. Til gavn for både gæsterne og miljøet.

OBS: Arbejdet indebærer til dels håndtering af affald og er af fysisk karakter.

 

Tilmeld dig som frivillig

Barcrew

Vil du være med til at sikre festen på Folkemødet 2023? Vi mangler personer, der har lyst til at skabe en festlig stemning og sørge for, at folkemødet 2023 bliver til den fest, som vores demokrati både har brug for og fortjener.

Som en del af barcrew kan du være sikker på at møde både glade og sjove gæster. Men vigtigst af alt kommer du til at stå sammen med en masse andre frivillige, der også er friske på at have nogle festlige og sjove frivilligvagter. Selvom nogle vagter vil være i de sene nattetimer, får du stadig mulighed for at være der, hvor tingene sker.

Som en del af barcrewet skal du servere drikkevarer til de tørstige Folkemødegæster. Du skal skænke fadøl og servere vand/sodavand. Du skal være med til at skabe en festlig stemning og møde de mange glade gæster med et smil.

OBS: Arbejdet kræver, at du er over 18 år. Og du kan forvente at skulle tage en sen vagt, der senest slutter klokken 02:00.

 

Tilmeld dig som frivillig

Crew Nordlandshallen

Vi skal holde styr på alt der forgå i Nordlandshallen! Det er her vi spiser og Volunteer Village bliver placeret. Som Crew Nordlandshallen skal man checke at folk har madbilletter, hjælpe med at holde området ren og holde styr på Volunteer Village.

Crew Nordlandshallen har to primære opgaver: en skal sidde udenfor og tjekke armbånd, madbilletter og gæstelister ved indgangen til forplejningen og sikkerhedsmøder. Den anden skal hjælpe til med indretningen af Nordlandshallen – dvs. alt fra at assistere køkkenholdet med borde og bænke ved spisetid til opsætning og nedtagning ved diverse møder, og til at sikre at Volunteer Village er ren, og at der er frisk kaffe på kanden. Man bliver to frivillige pr vagt, så man kan bytte undervejs - og man er aldrig langt fra kaffemaskinen!

OBS: Man skal være klar til at hjælpe med flytning af møbler. Første vagt starter allerede kl. 0630, så man skal også være relativ morgenfrisk.

 

Tilmeld dig som frivillig

Folkemødets natteravne

Kan du holde dig vågen, når resten af holdet sover? Folkemødets natteravne holder opsyn med sovesale samt Folkemødets camps og barer, så vi sikrer en rolig nat for alle andre.

Som natteravn er du en vigtig del af vores sikkerhedshold, og du får en forskellig vagt hver aften:
- Kongeskærsskolen. Her er man brandvagt, der sikrer at der bliver slået alarm i tilfælde af brand. Derudover er man med til at holde styr på skolen om natten.
- Cirkusbaren. Vi skal sikre at festen ikke fortsætter efter lukektid og at der ikke er fri adgang til baren.
- Ved campområdet. Her er man brandvagt, der sikrer at der bliver slået alarm i tilfælde af brand.

Vagterne er oftest stille og rolige, og vi sørger for kaffe, te og snacks undervejs.

Som natteravn får du adgang til en særlig sovesal på Kongeskærsskolen, der er forbeholdt dem, der har vagter om natten. På den måde kan vi sikre, du kan sove, når du har brug for det.

OBS: Vagter foregår om natten, i tidsrummet 00.00 til 06.00. Fordi at denne rolle er en del af sikkerhedsorganisationen ved Folkemødet, kræver den at man giver samtykke til at vi få indhentede en privat straffeattest fra politiet. Man kan læse mere om privat straffeattest her.

 

Tilmeld dig som frivillig

Handicapparkering (Kongeskærsskolen og Kæmpestranden)

Denne rolle går ud på at assistere folk med handicap med at finde parkering ved Kongeskærsskolen og ved Kæmpestranden. En stille og rolig opgave, men man skal være klar til at hjælpe andre.

Der er oprettet to midlertidige handicap P-pladser i forbindelse med Folkemødet 2023:
1. Handicap P-plads Kæmpestranden (i den sydlige del af Folkemødet området) og
2. Handicap P-plads Kongeskærskolen (i den nordlige del af Folkemødet området)

Kun køretøjer med gyldigt handicapskilt må køre ind på handicap p-pladserne. Det er vigtigt, at dette overholdes da parkeringsvagter flere gange om dagen kontrollerer handicap p-pladserne.

Ulovlig/uberettiget parkering på en handicap P-plads udløser en parkeringsafgift/-bøde på det dobbelte af en normal parkeringsafgift.
Personer som er dårligt gående, men ikke har fået udstedt gyldigt handicapskilt, kan ikke benytte disse p-pladser, men henvises i stedet til at benytte dropzonerne ved hhv. Kæmpestranden (umiddelbart ved handicap P-plads Kæmpestranden) og ved Nordlandshallen (umiddelbart nord for hallen med tilkørsel via Sandvig).

 

Tilmeld dig som frivillig

Hospitality Crew

Vil du passe godt på hele holdet bag Folkemødet?

Vores hospitality crew tager rundt på festivalpladsen med en trækvogn og sørger for at frivillige, teknikere, håndværkere og produktionsfolk har det godt. Her deler man vand, snacks, juice mv. ud – så du bliver hurtigt en af de populære personer!

Vagterne bliver typisk en række, kortere vagter fordelt over dagen, fremfor almindelige seks timers vagter. Det kunne f.eks. være en vagt om formiddagen, eftermiddagen og aftenen.

Så er du klar til at hygge om hele holdet bag Folkemødet? Så meld dig til vores hospitality crew.

OBS: Arbejdet er af fysisk karakter, hvor man går rundt på pladsen med en trækvogn, både på asfalt og ujævn grund – og i alt slags vejr.

 

Tilmeld dig som frivillig

Infocentervært

Vær med til at sikre alle gæster en god folkemøde-oplevelse!

Folkemødets Infocenter er de mange tusinde gæsters mulighed for at stille spørgsmål, få råd og vejledning samt hente festivalkort og –aviser. Som frivillig i infocentret skal man svare på spørgsmål, hjælpe gæster, dele materialer ud og kontrollere, hvem der kommer ind i Folkemødehuset.

Infocentret er placeret i selve Folkemødehuset, Sverigesvej 1. Det er også her, at Folkemødesekretariatet arbejder hele året - også under Folkemødet. Her arbejder en del af Folkemødets personale i bygningen, hvor man altid kan spørge om råd.

Der er altid en masse at lave og mange henvendelser. Så har du lyst til at være en del af et aktivt hold og sætter service højt, så er infocenteret noget for dig.

OBS: En opgave hvor der godt kan være travlt, men hvor man møder gæster med smil og godt humør. Det er en fordele hvis du har været med til Folkemødet før!

 

Tilmeld dig som frivillig

Teltværter i Danchells Telt

I Danchells Telt er der debatter om dagen og fest om aftenen, når Togas Vinstue indtager Folkemødet. Teltet og området omkring er et af de mest festlige og sjove områder på Folkemødet.

Som teltvært i Danchells, er man med til at sikre, at festen forløber trygt og godt for alle de mange gæster. Her assisterer man Folkemødets sceneansvarlige med oprydning og omstilling af teltet fra spisetelt til festtelt.

Derudover skal man løbende fjerne krus, folde borde og bænke sammen (så der ikke danses på bordene) og holdes styr på, hvor mange gæster der er i området. Ligeledes hjælper man til med oprydning og nedpakning, når festen slutter.

Vagterne foregår om aftenen/natten fra cirka kl. 20.30 til 02.30. Så vil du være med til at skabe en af Folkemødets fedeste fester? Vil du være med til at passe på andre og miljøet? Og kan du nyde en god fest i rollen som den ædruelige vært? Så er Danchells Telt for dig.

OBS: Vagter ligger aften/nat og kræver, at man kan holde sig ædru og er klar til håndtere fulde gæster.

 

Tilmeld dig som frivillig

Tornadoholdet

Løb rundt og løs problemer! Et sjovt, travlt og praktisk hold, hvor opgaverne ikke er defineret på forhånd. Folk som skal have ekstra hjælp til en barvagt, sætte en ekstra lyskæde op eller få fjernet en betonblok, der er placeret et forkert sted, ringer ind og får hjælp fra Tornadoholdet. Man kan ende med at erstatte en anden frivillig, hvis de er blevet syge, eller med at hjælpe vores håndværkercrew, hvis de mangler flere hænder.

Hvis du er frisk på det hele, så er tornadoholdet noget for dig!

OBS: Du skal være forberedt på alle mulige forskellige opgaver! Helst skal du kunne bruge basis værktøjer, f.eks. skrue- og boremaskine.

 

Tilmeld dig som frivillig

Varelevering

Er du morgenfrisk og vil være med til at passe på Folkemødet? Bliv en del af vareleveringsholdet, hvor man holder styr på hvilke køretøjer der kommer ind og ud af festivalområdet i morgentimerne.

For at imødegå utilsigtede eller forsætlig kørsel med motorkøretøjer i Folkemødeområdet, er langt størstedelen af området afspærret. Men da Folkemødet afholdes i den centrale del af Allinge By over flere dage, har både Folkemødet og Allinge By behov for levering af varer, bortskaffelse af affald m.v. Derfor åbnes der op for adgang med registrerede/akkrediterede køretøjer til det afspærrede område i morgentimerne mellem kl. 05.00 og 08.00.

For at sikre at kun registrerede/akkrediterede køretøjer får adgang til området og at køretøjerne forlader det afspærrede område igen inden kl. 08.00, føres der kontrol med køretøjerne ved tre adgangsveje til området.

Ved hver adgangsvej står der et hold frivillige. Hvert hold består af to personer. De tre hold støttes og ledes af en IT-medarbejder, der også er fysisk i Allinge.

Kontrollen gennemføres via et udviklet vareleveringsprogram på IPads. De tre hold og lederen kommunikerer via radioer. Onsdag aften vil der være et sikkerheds- og radiokursus (cirka tre timer).

Så er du klar på at stå tidligt op, kan du til gengæld få lov at opleve resten af festivalen. Har du mod på flere vagter udover varelevering? Så er det tjanser for dig!

OBS: Man skal stå tidligt op (vagterne starter kl. 04.45). Til gengæld har man kortere vagter og kan opleve størstedelen af festivalen. Har du mod på flere vagter udover varelevering? Så kontakt frivillig@folkemoedet.dk

 

Tilmeld dig som frivillig

Zoneansvarlige

Vær med til at sikre en god og rolig festival som zoneansvarlig på Folkemødet. Her er du en del af sikkerhedsorganisationen, som ”safety personel” (dvs. ikke en vagt).

Som zoneansvarlig har du til opgave at:

  • holde opsyn med sikkerheden i Folkemødeområdet, herunder også arrangørernes håndtering af deres publikum

  • at føre tilsyn med, at teltholdere og arrangører afvikler events i forhold til gældende aftaler.

Man går sammen i hold bestående af to personer, og er du ny i funktionen, kommer du til at følges med en rutineret zoneansvarlig de første par dage.

De zoneansvarlige er vellidte af såvel Folkemødets gæster som af arrangørerne, men der kan opstå situationer, hvor der kan være behov at de har en mere bestemt adfærd, så derfor skal du være i besiddelse af en vis autoritet (men ikke diktatorisk), være service-minded og have et roligt sind.

OBS: Inden du kan varetage opgaven som zoneansvarlig, skal du have en samtale om opgavens indhold og din tilgang til opgaven. Ligeledes vil der være et kursus forud for Folkemødet i maj måned. Vi kontakter dig med mere information. Fordi at denne rolle er en del af sikkerhedsorganisationen ved Folkemødet, kræver den at man giver samtykke til at vi få indhentede en privat straffeattest fra politiet. Man kan læse mere om privat straffeattest her.

 

Tilmeld dig som frivillig

Gå til toppen

 

Er du klar til at tilmelde dig? Så klik dig videre her