En unik oplevelse
Du vil i din praktik få et unikt indblik i arbejdet, der ligger bag en festival som Folkemødet, og du vil få ansvar, som kan være med til at udvikle dine kompetencer inden for mange forskelligartede områder.
Det er en enestående oplevelse at være en del af det team, der i fællesskab knokler forud for- og under selve Folkemødet for at løfte den kæmpe opgave det er at afholde en demokratifestival i en lille havneby på Bornholm. Her er ikke langt fra idé til handling, og du vil blive inddraget i mange processer og få indblik i de mekanismer, der arbejder sammen og på tværs for at løfte de forskellige opgaver.
Transport og overnatning
Folkemødets kontor ligger i Allinge på Bornholm. Derudover har vi et mindre kontor i København. De fleste arbejdsdage foregår som udgangspunkt i Allinge, og under praktikperioden dækker vi færge og bus til og fra Bornholm.
Vi kan også hjælpe med at finde overnatning på Bornholm.