Vis menu

Smagfulde madoplevelser på Folkemødet

Bare fordi du er på festival, behøver din mad ikke bestå af knækbrød med tun eller kopnudler fra Netto. På Folkemødet kan vi godt garantere lækre madoplevelser med noget for enhver smag. Læs om de mange muligheder her.

Forestil dig dette: Solen står højt på himlen, du er omringet af gode venner, kollegaer, politikere og medborgere. I står til et spændende event. Det hele er lækkert. Du har måske også en kold øl eller most i hånden. Pludselig begynder sulten at melde sig. Du panikker lidt. Der er mange mennesker, madboder, restauranter og du ved ikke helt, hvad du har lyst til.


Men frygt ej! Igen i år er det muligt at reservere et bord på en af de lækre restauranter, hvor du er garanteret en madoplevelse, der siger spar to. Her kan du få alt fra frisk fisk og møre bøffer til vegetariske retter.


I år er det muligt at reservere bord på:
Sinaturs Mad- Og Mødesteder
Fiskerikajen
Ømad
Tim Vladimirs Køkken
Restaurant Substans og Lola


Sinaturs Mad- Og Mødested
På Kampeløkkehavn finder du et stort telt indrettet til en elegant, rustik restaurant. Her er Sinaturs Mad- Og Mødested klar til at tage dig gennem 3-retters middag fra kl. xx
Hvis du ikke lige har tid til at prøve deres 3-retters menu, har du mulighed for at nyde en ”hurtig” frokost, i deres café eller tage den med dig på farten. Som noget nyt i år byder de også på økologisk morgenbuffet.


Fiskerikajen
Langborde fyldt med havets guld, fællessang og gakket klemzermusik. Hver aften kl. 18.00 disker Fiskerikajen op fade, der bugner med friske, lækre skaldyr. Her er der plads til en pause fra de mange spændende debatter – hvor du kan lære dine medborgere at kende.


Ømad
Navnet afslører det måske. Hos Ømad kokkerer de lækre retter, baseret på råvarer fra de danske øer. I den hyggelige lille havn med en flot udsigt kan du nyde morgen, frokost og aftensmåltider. Her kan du kombinere en god debat, med et dejligt måltid, når Mads Søndergård, også kendt fra Kokkelandsholdet og MS Food, serverer jomfruhummer fra Læsø, kartofler fra Samsø eller torsk fra Langelandsbæltet. 


Timm Vladimirs Køkken
I år vil du kunne spise mad fra Timm Vladimirs Køkken flere steder på festivalpladsen.
På Slægtsgaarden, Østergade 3, kan du få 3-retters menu til både frokost og aften. Men hvis du hellere vil nyde din mad på stranden eller til et privat dining arrangement, er dét også muligt. Her kan du både få gris, ko og grønt – noget til enhver smag.


Restaurant Substans og Lola
På Nørregade 35 finder du Restaurant Substans & Lolas pop-up restaurant. Her kan du nyde en økologisk 3-retters menu, hvor fokus er på smagen og de gode råvarer. Skal det hele gå lidt hurtigt, men stadig være lækkert? Så byder de også på gourmet-hotdogs lavet på Hallegaardspølser eller lækre sandwich med braiseret gris. 



Madboder

Hvis du ikke lige er til en tre-retters menu, men bare gerne vil have en god saftig burger, noget lækker thai-mad eller noget helt tredje – så er der rig mulighed for mange andre gode madoplevelser på festivalpladsen. På Folkemødets hjemmeside kan du se, hvilke madboder du kan finde på pladsen. Der er noget for enhver smag – og vi lover, at du ikke behøver at gå sulten rundt på Folkemødet.