Vis menu

Folkemødet mødt med benhård (k)ærlighed

Færre regler. Mere råd og vejledning. En digital byttebørs for bl.a. paneldeltagere og transport. Større fokus på og krav til bæredygtighed. Mere inddragelse af publikum under events.
Ovenstående er blot et uddrag af de mange, gode råd og kommentarer der kom, da Foreningen Folkemødet tirsdag den 3. september holdt evaluerings-konference. Her deltog mere end 120 arrangører og Folkemøde-gæster til en evaluering af Folkemødet. I denne artikel samler vi op på dagen og de vigtigste pointer.

Det tidligere Jazzhouse - nu Hotel Cecil - satte rammen da Foreningen Folkemødet holdt evaluerings-konference den 3. september. I de hyggelige og, for mange, velkendte lokaler blev der debatteret og snakket Folkemøde. Der var samtaler og debatter på scenen, og i de forskellige workshops blev der talt, lyttet og udviklet 

Oplægget fra Foreningen var klart: Hvordan kan vi gøre Folkemødet endnu bedre? Hvad fungerer? Og endnu vigtigere, hvad fungerer ikke? Det blev mødt af mere end 120 engagerede arrangører og Folkemøde-gæster, der alle havde noget på hjerte. For os i Foreningen Folkemødet og Folkemødesekretariatet blev vi blæst tilbage over det store engagement. Det vidner om en ufattelig kærlighed til Folkemødet, om en dyb interesse i vores demokrati og i samtalen der muliggør det hele. Det gjorde indtryk. Ligeså gjorde de mange kommentarer, ris og ros, forslag og nye idéer. Alt sammen noget vi tager med i det videre arbejde i planlægningen af Folkemødet 2020. 

 

 

Pointer fra workshops  

Under konferencen blev der afholdt workshops med ni forskellige fokusområder: Praktik, Tema, Fællesscener, Dato, Netværk, Bæredygtighed, Hovedscenen, Event-dogmer & Mangfoldighed. 

I forbindelse med alle workshops kom der mange gode forslag og nye idéer. Det ville kræve for mange ord og sider at beskrive allde mange tanker og idéer der blev delt. Derfor har vi valgt at samle de mest omtalte og fremhævede emner fra hver workshop. De og alle de øvrige tanker der blev delt med os på dagen, tager vi med i det videre arbejde. Vi lover ikke at gennemføre alt, men garanterer at vi tager al kritik og alle forslag meget seriøst.  

 

Gennemgående pointer 
Der var nogle idéer og kommentarer som gik igen, på tværs af de forskellige workshops: 

  • Ikke flere regler, mere råd og vejledning i stedet. 
  • Et digitalt forum/markedsplads/byttebørs for arrangører. 
  • Flere krav til arrangører ift. klimaaftryk (særligt affaldsminimering, -håndtering og -sortering). 

Praktik 

  • Endnu tydeligere information og rådgivning ifm. deltagelse. Alt fra levering af inventar og kontaktpersoner til buskørsel og regler for hvad man må/ikke må.  
  • Et online fællesskab eller byttebørs til praktik, transport, temaområder m.v. 
  • Bedre mulighed for affaldshåndtering. Flere stationer og mere sortering. 

Tema 

  • Delte meninger om et nyt tema. Nogen oplevede at det begrænsede; andre at det gav en rød tråd.  
  • Et evt. tema skal være bredt (f.eks. “Demokrati” eller “Mod”) og have medejerskab blandt arrangørerne. 

Fællesscener 

    • Mange fordele blev nævnt, herunder at flere mindre organisationer nemmere kunne deltage.  
    • Et forslag var at definere et tema og derefter danne et fællesskab og scene for alle der ville være med.  
    • Fællesscener kræver stort forberedelsesarbejde og endnu mere kommunikation med Foreningen. Ligeledes kan det blive en "branche-enklave", hvor man ikke kommer ud og møder nye organisationer og mennesker.

Dato 

  • Forslag om at lave Folkemøde onsdag til lørdag. 
  • Forslag om at flytte Folkemødet til efter eksaminer, så flere unge kunne deltage. 

Netværk 

  • Digital byttebørs for paneldeltagere, overnatning og transport. Herunder også en liste over kommende deltagere.  
  • Folkemødet skal skabe bedre rum for spontane samtaler og debatter. Også i eventtilmeldingen hvor der mangler “mindre samtale events”.  
  • En guide til førstegangs deltagere, “Sådan får du mest ud af Folkemødet”. 

Bæredygtighed 

  • Mindre affald og mere genanvendelseBegræns mængden af handouts, nedbring plastikforbruget og skab bedre mulighed for sortering.  
  • Foreningen Folkemødet skal opsætte strengere krav til arrangører. Arrangører skal tage ansvar for deres ”overforbrug”.  
  • Bedre kommunikation om nye tiltag.

 

Hovedscenen 

  • Partiledertaler og spærretider er problematiske for planlægningen. Det er gør processen rigid.  
  • Mere politik og seriøsitet på Hovedscenen. Mindre musik og spas.  
  • Forslag: Publikumsinkluderende events, partilederrunder (både ungdomspartiledere og partiledere), en “folkelig, fælles, lørdag aften”. 

Event-dogmer 

  • Ikke flere regler. I stedet skal arrangører have inspiration, råd og vejledning.  
  • Partiledertaler, spærretider og minimumåbningstider gør det sværere at være arrangør.  
  • Mere inddragelse af tilhørere under events. Evt. ved markering af dette i eventtilmelding; så kan gæster gå efter inddragende events. 
  • Hjælp til koordination og vidensdeling mellem arrangører. F.eks. et digitalt forum.  

Mangfoldighed 

  • Gerne lidt mere internationalt fokus. Opbakning omkring den Internationale Scene. 
  • Bedre vilkår for gangbesværede, kørestolsbrugere m.v. 
  • Mange befolkningsgrupper blev talt om i events, uden at de havde deres egen stemmen i debatten. Flere krav til arrangører om at inddrage ”dem man taler om” og hjælp fra Foreningen til at facilitere.  

Samtaler på scenen 

I løbet af konferencen var der også tre samtaler på scenen, hvor Folkemødets rolle, udvikling og fremtid blev vendt og drejet. Hele vejen igennem med spørgsmål og kommentarer fra salen og Jann Sjursen som moderator og repræsentant for Foreningen Folkemødet. Med en række spændende gæster blev det til tre interessante samtaler om Folkemødet.   

I den første lød spørgsmålet: “Er Folkemødet på vej i den rigtige retning?” – Det var der forskellige holdninger til, men efter alle havde haft ordet, kunne paneldeltagerne blive enige om et ”Ja, men”. Selvom Folkemødet har stor værdi for vores demokrati, er der stadig knaster og udfordringer. Hvad end det er manglende tid til dialog med den almindelige gæst, stigende kommercialisering eller om Folkemødet bliver for stort. Deltagerne havde dog alle det til fælles, at de ikke ville undvære Folkemødet.   

I den anden samtale satte vi fokus på hvordan man kunne bruge temaområder og fællesscener. Det blev også en debat om hvad det egentlig var Folkemødet kunne – og mere vigtigt ikke kunne. F.eks. da Michael Jeppesen (direktør, MUST) udfordrede de tilstedeværende arrangører på kvaliteten og dybden af de samtaler og debatter der foregik under Folkemødet. Foregår det hele på overfladen, eller kommer vi reelt set ind under huden? 

Til sidst var det Jan Juul (partisekretær, Socialdemokratiet) og Jann Sjursen der talte om Folkemødets rolle for de politiske partier; som kampplads og mulighed for at møde vælgerne i øjenhøjde. Her blev også tid til at vende det kalender-logistiske mareridt Folkemødet kan være - både for arrangører og politikere, der alle prøver at få mødet og praktikken til at gå op i en højere enhed. 

“Danmarkshistoriens største Verdensmåls-Messe” 

Man kunne selvfølgelig ikke snakke Folkemødet 2019, uden at inddrage Verdensmålene. Folkemødet 2019 stod i Verdensmålenes tegn. Et nybrud indenfor Folkemødets historie, hvor vi aldrig tidligere har haft ét stort overordnet tema. Flere deltagere fortalte om deres oprindelige skepsis, som dog blev gjort til skamme. Generelt var der stor tilfredshed med temaet. Valget af Verdensmålene som fokusområde havde været en stor succes. Særligt fordi så mange arrangører havde taget emnet til sig og indarbejdet det i deres Folkemøde-deltagelse. Omkring syv ud af ti events på Folkemødet, omhandlede ét eller flere verdensmål. Som en deltager på konferencen skrev, endte vi med “Danmarkshistoriens største Verdensmåls-Messe”.  

Hvad sker der nu?

Foreningen Folkemødet og Folkemødesekretariatet arbejder nu videre med planlægningen af Folkemødet 2020 – blandt andet med de mange forslag, kommentarer m.v. fra evaluerings-konferencen. Som allerede nævnt kan vi ikke love at alle forslag bliver implementeret. Men vi kan forsikre om at de er blevet hørt og at de gør indtryk. Derfor skal der lyde en stor tak til de mange deltagere, for at dele deres tanker og feedback på vores allesammens Folkemøde. Tak. 

Kick-off den 22. oktober på Nørrebro Teater 

Husk at vi holder kick-off for Folkemødet 2020 tirsdag den 22. oktober kl. 15-17 på Nørrebro Teater. Her præsenteres Folkemødeanalysen 2019 og planerne for Folkemødet 2020.

Tilmelding til kick-off åbner i starten af oktober. Følg med via Folkemødets nyhedsbrev (tilmeld dig her) eller her på siden.