Vis menu

Borger- og evalueringsmøde om Folkemødet 2019

Foreningen Folkemødet holder borger- og evalueringsmøde for borgere i Allinge-Sandvig og øvrige interesserede. Det foregår den 1. oktober kl. 19.00 i Folkemødehuset på Sverigesvej 1. Her kigger vi tilbage på Folkemødet 2019 og evaluerer årets Folkemøde. 

Er du borger i Allinge-Sandvig eller på anden vis interesseret i Folkemødet? Så kom til borger- og evalueringsmøde den 1. oktober i Folkemødehuset, Sverigesvej 1, fra kl. 19.00. Traditionen tro vender Foreningen Folkemødet, Bornholms Regionskommune og Politiet årets Folkemøde og tager mod ris/ros og gode forslag.

Så kom og del dine folkemødeoplevelser, og hjælp os med at gøre Folkemødet endnu bedre. 

Der vil (selvfølgelig) være kaffe og kage; og alle er velkomne. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.