Vis menu

Civiltinget: For dem med noget på hjertet, men mindre på bankkontoen

Civiltinget er scenen for de helt små foreninger og organisationer, baseret på frivillighed og uden økonomisk formåen. I Civiltinget stiller vi telt, inventar, moderator mv. til rådighed - helt gratis. Man kan stadig nå at søge frem til den 31. januar via Folkemødets Selvbetjening.

Er du med i en lille og frivillig forening? Har I noget på orde som I gerne vil tage op på Folkemødet? Så er det nu du skal søge om plads i Civiltinget, Folkemødets tilbud til de helt små organisationer og foreninger. I kan nemlig søge om plads i Civiltinget frem til fredag den 31. januar. Du søger via Folkemødets Selvbetjening. Her udfylder du formularen “Ansøg om plads på Folkemødet” og vælger deltagelsesformen “Civiltinget”.

Civiltinget bliver til i samarbejde med Cibicom og Radio Folkemødet. Et samarbejde der betyder at det ikke koster noget at deltage med events i Civiltinget. Vi sørger for telt, inventar, moderater mv. - så kommer I med indholdet. 

En lille scene, med en vigtig historie
Civiltinget blev oprettet forud for Folkemødet 2016, og det var dette år Civiltinget blev etableret som en vigtig scene på Folkemødet. Det har det været siden. Med en central placering, streaming af events på Radio Folkemødet og en masse spændende debatter. Siden starten har 57 forskellige foreninger og organistioner kunne sætte deres præg på Folkemødet.

Du kan læse mere om Civiltinget og genhøre debatterne fra 2019 her.


SØG OM PLADS I CIVILTINGET