Vis menu

Nu starter 2. sæson af Vintersamtaler

Gennem vinteren 2020/21 inviterer Folkemødet og Gang i Kulturen på Nordbornholm til fire spændende, gratis arrangementer i Allinge. Naturligvis indenfor myndighedernes restriktioner og med fokus på sundhed og sikkerhed.

Mens vi venter på sol og varme, kan vi bruge tiden på at fordybe os. Blive klogere og dyrke fællesskabet som vi bedst kan. Her vil vi gerne hjælpe til ved at invitere til i alt fire vintersamtaler, i samarbejde med Gang i Kulturen på Nordbornholm. Fire søndage hvor vi lytter, taler, spiser og hygger. Med spændende gæster og god husmandskost fra Arvidsen, skal det nok blive fire fantastiske aftener.

Skal du med? Bestil billet her.

OBS: Vintersamtaler lever op til alle myndighedernes Covid-19 restriktioner gældende for kulturarrangementer. Der vil således være et maksimum antal gæster, afstand mellem siddepladserne, portionsanrettet mad, håndsprit samt krav om at bære mundbind mm.

Alle arrangementer er gratis, man betaler kun for mad og drikke. Læs mere om programmet nedenfor og bestil plads via tilmeldingsformularen (Bemærk: begrænset antal pladser).

Programmet

  • 22. november 2020, kl. 17:30 i Kærnehuset, Kirkepladsen: "Nix pille - urørt natur"

Urørt skov og vild natur i Danmark; Er det overhovedet en mulighed og hvad vil det gavne? Hvordan ser Danmarks oprindelige natur ud og hvad
er typisk danske natur?

Der er store ambitioner om at forbedre biodiversiteten i den danske natur, men der er også stolte traditioner for træproduktion, shelterpladser, mountainbikeruter m.m. i de danske skove.

Under nedlukningen af de mange fritidstilbud er vores forhold til naturen blevet bedre. Hvordan bliver det i fremtiden?

Skovrider Søren Friese, Forkvinde Anne Sofie Poulsen og Institutleder Claus Beier debatterer danskernes natursyn, modereret af Mette Walsted Vestergaard.

 

  • 17. januar 2021, kl. 17:30 i Banken, Kirkegade: "Banken i Banken"

Formand for Danske Bank Karsten Dybvad fortæller om, hvordan man kan røve en bank, og hvordan det er at skulle redde en bank, hvis omdømme
har fået dybe ridser i lakken.

Han vil møde lederen af Det Danske Kulturinstitut i Indien Thomas Sehested til en samtale om, hvordan forholdet mellem de rige og de fattige i verden udvikler sig i verden og hvordan bankerne påtager sig #samfundssind.

Nynne Bjerre Christensen leder os igennem aftenen.

 

  • 28. februar 2021, kl. 17:30 i Folkemødehuset, Sverigesvej: "Hvad betyder sang og musik for mennesker?"

Kunstnerparret Monica Stevns og Jakob Lorentzen er begge bosat i København, og har siden 2010 dannet duo og givet mange kammerkoncerter rundt i Europa.

De har lovet at give smagsprøver på deres kunst og give indblik i, hvad sang og musik betyder for mennesker. Hvis situationen tillader det synger de også sammen med deltagerne og indvier os i deres oplevelse af musik og sangs styrke til at knytte folk sammen i en krisesituation, som den verden aktuelt befinder sig i.

 

  • 7. marts 2021, kl. 17:30 i Folkemødehuset, Sverigesvej: "Klimaaktivisme og indflydelse"

I årets 4. samtale taler klimaaktivist, forfatter, tidl. medlem af Etisk Råd og meget mere Signe Wenneberg med formand for Ungeklimarådet Monika Skadborg om hvad klimaktivisme kan være.

Miljøminister Lea Wermelin er med og har lovet at være moderator og komme med sit eget perspektiv.

 

Vil du (lytte, tale og spise) med?

Der er gratis at deltage i vintersamtalerne, man betaler blot for maden. Ønsker du at deltage melder du dig til via denne formular. Du modtager bekræftelse på din deltagelse indenfor få dage. Vi glæder os til at lytte, tale og spise med dig.