Vis menu

Folkemødet i knæ

Corona-aflysningen af Folkemødet 2020 og udsigten til markante corona-begrænsninger i antallet af debatarrangører og deltagere i næste års Folkemøde på Bornholm, efterlader den årlige demokratiske begivenhed i en kritisk økonomisk situation. Der er behov for statslig medfinansiering for at genskabe rammerne for den demokratiske debat mellem borgere, politikere, civilsamfund og erhvervsliv i en corona-tilpasset form – og for at sikre, at der er også vil være Folkemøde på Bornholm i fremtiden.

”Corona-krisen har for de fleste af os betydet, at vi har måtte ændre fundamentalt i måden vi er sammen på, hvem vi taler med, og hvordan vi taler sammen. Det betyder også, at mange i denne krise ikke blot føler sig isoleret, men også afkoblet fra den demokratiske debat og samtalen om vores samfund. Gennem årene har Folkemødet skabt rammerne for og gjort den demokratiske samtale i øjenhøjde mulig. Derfor har det aldrig været vigtigere end nu, med et Folkemøde der får genstartet den demokratiske samtale”, siger Vibe Klarup, bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet og forsætter:


”For Folkemødet er der et akut behov for statslig bevilling, der sikrer et corona-tilpasset Folkemøde i 2021 og modvirker, at coronaen helt tager livet af vores demokratiske samtaler og møder mellem mennesker”.

 

Folkemødet styrker demokratiet
Evalueringen af Folkemødet i 2019 viser, at Folkemødet spiller en central rolle for dialogen mellem borgere og politikere og for den demokratiske dannelse. 90 % af deltagerne svarede således, at Folkemødet i høj eller meget høj grad styrker dialogen borger, organisation og politiker imellem. Samtidig vurderede 81 % af deltagerne, at Folkemødet styrker demokratiet, og 67 % oplever at have fået øget lyst til at involvere sig i politik efter Folkemødet.

”70 % af alle deltagere på Folkemødet i 2019 var enten privatpersoner eller frivillige. Det viser med al tydelighed, at Folkemødet er blevet en vigtig folkelig, demokratisk institution i Danmark, hvor danskere fra hele landet føler, at de har mulighed for at tage aktiv del i samfundsdebatten og den demokratiske samtale. Den mulighed må corona-krisen ikke aflive, og vi arbejder derfor hårdt på at skabe et Folkemøde i 2021, selvom det bliver i en helt anden form, end vi kender. Men uanset, hvor mange gode kræfter og samarbejdspartnere på Bornholm og i resten af landet, der bakker op, er der behov for statslig medfinansiering. Ikke mindst i lyset af Folkemødets fundamentale betydning for den demokratiske samtale”, siger Bornholms borgmester og medskaber af Folkemødet, Winni Grosbøll, der understreger, at et Folkemøde i 2021 vil blive i coronaens tegn.

 

Folkestyre og folkesundhed skal gå hånd i hånd
Folkemødet 2021 skal sikre, at folkestyret og folkesundheden går hånd i hånd. Det kræver markante begrænsninger i antallet af folkemødedeltagere på Bornholm og en nytænkning af den fysiske indretning på Bornholm, hvor man bl.a. arbejder med zoneinddelinger af pladsen, øgede hygiejneforanstaltninger og afstandsafmærkninger. Ligeledes vil Folkemødet lave et større digitalt set-up, hvor debatter og folkehøringer kan transmitteres live og fastholde involveringen af den brede befolkning over hele landet i en corona-tid. For Folkemødet er en demokratisk nødvendighed som vi ikke vil være foruden, slutter Vibe Klarup:

”Vi vil ikke aflyse denne demokratiske begivenhed endnu et år. Og vi håber, at politikerne vil være med til at genoplive den demokratiske debat, som corona-krisen har lagt i dvale og sikre en økonomisk kickstart til Folkemødet og demokratiet,” siger Vibe Klarup.

 

FAKTA OM FOLKEMØDET

  • Folkemødet blev etableret i 2011, og er siden vokset til Danmarks største demokratiske begivenhed næst efter selve valgbegivenheder.
  • Folkemødets formål er at styrke det danske demokrati ved at mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere.
  • 91% af deltagerne på Folkemødet 2019 er ”meget enige” eller ”enige” i, at Folkemødet styrker dialogen mellem borger, politiker og organisationer.
  • 81% af deltagerne vurderer at Folkemøder styrker demokratiet.
  • 67% af deltagerne på Folkemødet 2019 svarer at de fik lyst til at involvere sig mere i politik efter Folkemødet. Af førstegangsdeltagere på Folkemødet er det tal 72%.
  • 70% af deltagerne på Folkemødet 2019 deltager som privatpersoner eller er frivillige. Cirka 28% deltager professionelt som en del af deres arbejde, mens de resterende procenter udgør politikere og journalister.
  • Folkemødets økonomi består af indtægter fra udlejning, salg af forplejning mv., kommercielle og private bidrag, fondsbidrag og kommunal medfinansiering fra Bornholms Regionskommune.