Nyheder
-
Vibe Klarup ny formand for Foreningen Folkemødet
Vibe Klarup, direktør i ’Hjem til Alle’-Alliancen, skifter næstformandsposten ud med formandsposten for Foreningen Folkemødet. Hun overtager stafetten fra Jann Sjursen. Samtidig er Alfred Josefsen trådt ind i bestyrelsen, der ser frem til Folkemøde-comeback i 2021. I går, tirsdag den 15. september, afholdt Foreningen Folkemødet generalforsamling. Læs mere her.
-
To Folkemødevandringer i Bornholms Kulturuge
I forbindelse med Bornholms Kulturuge afholder Foreningen Folkemødet to Folkemødevandringer. Det er gratis at deltage for alle med Kulturuge Badge. De to vandringer bliver afholdt den 12. og 16. september, henholdsvis kl. 10.00 og 16.00. Læs mere og tilmeld dig her.
-
Sekretariatsleder i DR bliver ny direktør for Foreningen Folkemødet
Sekretariatsleder i DR, Camilla Laudrup, bliver ny direktør for Foreningen Folkemødet. Den nye direktør tiltræder stillingen den 15. august og besøger i dag Folkemødehuset, for at møde Folkemødesekretariatet og den bornholmske presse.
-
Folkemødevandringer i sommeren
Vil du gerne lære mere om Folkemødets historie? Er du interesseret i at blive klogere på hvordan man planlægger og afholder en festival? Og vil du gerne høre mere om hvordan Folkemødet har forvandlet Allinge og Bornholm? Så deltag i Folkemødevandringer i løbet af sommeren. Her byder Foreningen Folkemødet indenfor i Folkemødehuset og viser rundt i Allinge. Læs mere nedenfor eller tilmeld dig her.
-
Tuborg og Foreningen Folkemødet indfører vaskbare krus på Folkemødet
Foreningen Folkemødet og Tuborg har indgået en ny treårig aftale om at styrke det folkelige og bæredygtige Folkemøde. På Folkemødet 2021 indføres vaskbare krus, som et led i at begrænse mængden af engangsplast og skabe en mere bæredygtig festival. Det blev markeret på et pressemøde i dag i Folkemødehuset.
-
Det kan du opleve i uge 24
Selvom Folkemødet 2020 er aflyst, kan du stadig få et lille skud Folkemøde hjemme foran din computer. En række af vores arrangører livestreamer nogle af de events de ville have holdt på Folkemødet. Læs mere om hvad du kan opleve i uge 24 her.