Atlantsammenslutningen

Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Den nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks ændrede internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen. Som uafhængig folkeoplysningsorganisation (der er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd) har Atlantsammenslutningen haft til opgave at oplyse danskerne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik i snart 70 år. Som udgangspunkt er Atlantsammenslutningens virke forankret i det transatlantiske samarbejde (NATO), men eftersom Atlantsammenslutningen under generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwes ledelse mere og mere har taget form af en internationalt orienteret tænketank, har al sikkerhedspolitik af relevans for Danmark nu betydning for Atlantsammenslutningens virke. Derfor behandles emner med relation til EU, FN, Kina, Rusland og USA under behandling. Dertil kommer, at sikkerhedspolitik ikke længere er et isoleret begreb, for sikkerhedspolitik er mere end bare sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitik er også erhvervspolitik, energipolitik, klimapolitik, handelspolitik, økonomipolitik og m.m. Atlantsammenslutningen har et højt ambitionsniveau - alle døgnets 24 timer. Resultatet er sædvanligvis månedlige seminarer for op til 100 personer, ligesom der også afvikles konferencer for op til 200 personer - hvis konferencen gennemføres på Frederiksberg Slot. Endelig gæster Atlantsammenslutningens personale myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. Derudover anvender medierne ofte Atlantsammenslutningens medarbejdere som eksperter i forbindelse med dækningen af sikkerhedspolitiske problemstillinger.