Search

BILLETTER TIL FOLKEMØDET

Det kræver billet at deltage på Folkemødet 2021.
Læs mere om hvordan du booker billet, hvordan det fungerer i Allinge og hvilke COVID-19 tiltag du skal være opmærksom på.

Bestil billet

For at leve op til retningslinjerne for større udendørs arrangementer skal du i år bestille billet til Folkemødet. Der er et billetbestillingsgebyr på 29 kr. pr. billet og du bestiller billet via Folkemødets hjemmeside. Her kan du bestille billet til én debatscene om dagen, enten til morgenprogrammet (kl. 9-12), til middagsprogrammet (kl.13-16) eller aftenprogrammet (kl.17-22).

BOOK BILLET HER:

Man må kun deltage på én scene i én programblok pr. dag (enten morgen, middag eller aften). Booker du flere, bliver alle dine bookinger annulleret.
Du kan bestille billet til fire personer ad gangen, og du skal oplyse både navn, mobilnummer og e-mail på alle de personer, som du bestiller billet til. Der er et meget begrænset antal billetter, men fortvivl ikke, hvis du ikke får billet. Syv scener bliver nemlig streamet online, og om torsdagen er der desuden mange online events.

Sådan bruger du din billet

Der vil være billetkontor i Allinge, hvor du får ombyttet din billet til et armbånd, som du skal have på, mens du sidder til debatterne på den scene, du har billet til. Mød op i god tid – mindst en og gerne to timer før debatterne begynder. BEMÆRK: Billetten er personlig og må ikke videregives til andre. Det er ikke muligt at ændre navn på billetter.

Deltagerne bliver lukket ind i sektionen i god tid, inden debatterne starter. Når du ombytter billetten til armbånd, skal du vise coronapas, og du kan kun ombytte billetter til coronapassets gyldighedsperiode.

COVID-19 tiltag

Folkemødet 2021 er anderledes i år på grund af pandemien. Det betyder, at vi iværksætter COVID-19-tiltag, så du trygt kan deltage i Folkemødet:

Test: Det er vigtigt, at du medbringer et gyldigt coronapas, når du skal deltage i debatterne i Allinge. Vi opfordrer derudover til, at du bliver testet, inden du ankommer til Bornholm og at du bliver testet 5-6 dage efter, du har deltaget i Folkemødet. Hvis du testes positiv, er det vigtigt, at du oplyser om det til smitteopsporingen f.eks. i din smittestop-app, og at du kontakter Folkemødet på: +45 5650 3770. Så kan vi med brug af de oplysninger bidrage til smitteopsporing.

Afstand og siddepladser: Folkemødet 2021 er i år delt op for at begrænse antal mennesker og skabe afstand mellem deltagerne. Debatterne er delt op i fire separate, indhegnede sektioner med max. 500 personer i hver sektion. Og debatterne i hver sektion er fordelt på forskellige scener og delt op i tre tider; morgenprogrammet (kl. 9-11.45), middagsprogrammet (kl.13-15.45) eller aftenprogrammet (kl.17-19.45). Du kan kun deltage ved én scene i ét tidsrum pr. dag. Man skal sidde ned på en fast plads, som man anvises, når man ankommer til scenen, hvor stole og bænke er placeret med korrekt afstand til andre. Folkemødet foregår udenfor eller i helt åbne telte.

Hygiejne: Husk at vaske hænder ofte, bær mundbind og host eller nys i ærmet. Folkemødet opsætter spritdispensere ved ud- og indgange, samt ved boder og toiletter. På toiletterne er det naturligvis også muligt at vaske hænder med sæbe og vand. Vi beder dig også om at bære mundbind/visir, når du bevæger dig rundt på folkemødeområdet. Du kan tage mundbindet af, når du sidder ned.

Lad os sammen passe på hinanden, så vi kan nyde Folkemødet og de mange gode debatter.

Spørgsmål vedr. billetter:
Kontakt billet@folkemoedet.dk

Fra billet til armbånd på Folkemødet

Du skal ombytte dine billetter til adgangsgivende armbånd for at komme ind på Folkemødepladsen. Du kan ombytte dine billetter:

  • I billetkontoret på Sverigesvej i Allinge (ved Allinge Røgeri) (åbent onsdag-lørdag - se åbningstider)

  • I billetkontoret i Bornholms Lufthavn (onsdag-lørdag, kl. 08.00 - 18.00)

Du skal vise coronapas/negativ test, når du bytter din billet til armbånd.

Du skal ombytte billetter til armbånd senest 1 time før eventet starter

Du kan ikke komme ind på folkemødepladsens sektioner uden armbånd.

 

Er du arrangør/paneldeltager i events?

Brug billetlugen ’eventarrangør’ i billetkontoret. Her ombytter du dine billetter til arrangørarmbånd.

Du skal vise coronapas/negativ test, når du bytter dine billetter til armbånd.

Du skal ombytte billetter til armbånd senest 1 time for eventet starter.

Du kan bagefter gå ind ad arrangørindgangene til sektionerne.

 

Åbningstider billetkontor Bornholms Lufthavn  

Onsdag: 08:00-18:00 

Torsdag: 08:00-18:00 

Fredag: 08:00-18:00 

Lørdag: 08:00-18:00 

Åbningstider billetkontor Sverigesvej  

Onsdag: 14:00-20:00 

Torsdag: 07:00-20:00 

Fredag: 07:00-20:00 

Lørdag: 07:00-17:00 

Særadgang – partout

Er du paneldeltager i flere debatter i flere sektioner samme dag eller har du en anden aftale om særadgang, skal du henvende dig i "Billetkontor P", som ligger lige over for Cirkuspladsen ved Nordlandshallen.

Åbningstider for P-billetkontor ved Nordlandshallen: 

Tirsdag: 16.00 - 18.00  

Onsdag: 14.00 – 20.00 

Torsdag: 07.00 – 20.00 

Fredag: 07.00 – 20.00 

Lørdag: 07.00 – 17.00 

 

Har du spørgsmål, kontakt billet@folkemoedet.dk

Læs om COVID-19 tiltag her