
KUNST PÅ FOLKEMØDET 2023
På Folkemødet debatterer vi vores samfund og går i dialog om demokratiet. Når vi gør dette, spiller kunsten en betydningsfuld rolle - både i at sætte fokus på udfordringer, men også skabe fællesskaber. Herunder kan du se de værker og installationer, som du kan opleve på Folkemødet 2023.
At høre til
Af dokumentarfotograf Andreas Haubjerg og Danske Handicaporganisationer
Fotoudstillingen er blevet kåret som årets portrætserie ved Årets Pressefoto 2022. Udstillingen ”At høre til” giver et kig ind i et liv hos 20 mennesker med et handicap.
Der er flere end 500.000 mennesker i Danmark, der lever med et større eller mindre handicap. Det tæller alt fra ordblindhed og muskelsvind til hjerneskade og gigt. Nogle er synlige, andre er usynlige. De medvirkende fortæller om at finde fællesskaber, hvor de føler sig set for den, de er. Og hvor handicappet er parkeret som noget mindre.
Du finder udstillingen 'At høre til' på lokation F70
Utopiernes væv
Af Annika Nilsson
Utopiernes væv, er et værk sat i verden af et samarbejde mellem kunstneren Annika Nilsson og Miljøbevægelsen NOAH. Væven forbinder trådene mellem forbrug og produktion af tøj og tekstil, en sektor der er belastet af forurening, dårlige arbejdsforhold og overforbrug. Værket indbyder til, at publikum kan tage del i skabelsen, ved at væve deres egne utopier og drømme for en retfærdig fremtid ind i det.
Værket 'Utopierenes væv' findes på lokation A77
Partially Told Story
Af Nooa Hietaniemi
“Partially Told Story” is an installation project exploring the intersection of physical and digital worlds and the role of human actions in shaping our environment. Implemented in January 2023 at Kampeløkke Harbor, Allinge, this installation invites viewers to reflect on the ways in which we are acting in both natural and artificial spaces, and the infrastructure we have designed to expand those realms.
The installation consists of group of glass sculptures crawling on the site. It creates a setting for a story thathas neither start nor end. Maybe it is a scene in science fiction story, maybe digital nomad’s roots looking for a soil to grow. Through the use of material-based crafts and digital presentation, the project also
explores the role of artisanship in the digital era.
You find the exhibition at E72
Stenbrudsruten
Af Cecilie Esper og Emma Koninckx
Stenbrudsruten er en anderledes og taktil udstilling af et arkitektonisk forslag om udvidelse af Moseløkken Stenbrudsmuseum på Bornholm.
Ved hjælp af en større prototype og flere poetiske håndtegninger demonstreres det, hvordan Moseløkken Stenbrud kan inddrages som en landskabelig del af museet for herved at ophøje bruddet til industrilevn. Ligesom det arkitektoniske forslag, er udstillingen opbygget med materialer fra bruddet. Disse bruges aktivt i formidlingen af Moseløkken Stenbruds historie, motivationen bag projektet samt ikke mindst projektets foreslåede udformning.
Til sidst i udstillingen vil det være muligt at efterlade en kommentar til projektet for således at påvirke det videre liv.
I finder udstillingen 'Stenbrudsruten' på lokation F71
Øjeblikke af lyd
– en lydinstallation for blot én publikummer ad gangen
Idé og koncept: Frederik Ømann
Musik: Rod
“I et øjeblik lukker du øjnene, giver slip og lader dig gribe af lyd. Øjeblikket intensiveres. Det bliver på en og samme tid skrøbeligt og stærkt; det er kun dig, der er opleveren, du har kun dig selv at passe på, at holde i hånden – i femten minutter.”
Øjeblikke af Lyd er et intimt og visuelt koncertkoncept, der fik sit udspring på en klinik ved Trianglen med det formål at skabe lydoplevelser for særligt sårbare. Med støtte fra Statens Kunstfond er projektet nu videreudviklet til en lydinstallation, som vil være at finde på Kampeløkke Havn under Folkemødet. Her vil Øjeblikke af Lyds første koncert, Verdensvandring, kunne opleves – en ambient lydcollage med percussion, sang og fortælling.
Ved at omfavne det sårbare er der skabt en almengyldig inkluderende lydoplevelse, der pointerer den dynamik og nærhed, der findes, når man skruer helt ned for volumen og arbejder udelukkende i piano pianissimo (ppp).
Bookning af tid; besøg installationen eller skriv til: kontakt@ojeblikkeaflyd.dk
Du finder lydinstallationen 'Øjeblikke af lyd' på lokation E71. Installationen er åben 11-21, torsdag til lørdag.
De Nye Nomader
Af fotograf Søren Zeuth
Portrætserie af Migrantarbejdere i Danmark
Den rejsende arbejdskraft, dem der forlader deres familie, venner for at tjene til dagen af vejen i et andet land.
Måske ser vi dem, men vi taler ikke med dem, ikke tale , ikke høre, ikke se, er blevet en hverdagens måde at undgå det vi ikke magter at forholde os til.
Jeg vil give migrantarbejderne et ansigt, en stemme og ikke mindst en respekt for det de yder på vores arbejdsmarked.
Deres vilkår foregår ofte under RADAREN.
Foto: Martin og Iliyana fra Bulgarien, han kører 6 dage om ugen for DAO og hun arbejder hos nemlig.com i pakkeriet.
Støttet af Kulturstyrelsen Øernes Kunst Fond
Du finder udstillingen 'De Nye Nomader' på lokation K73
Den blomstrende vagina
Den blomstrende vagina er lavet af STUDIO FLØR og this is E S P A C E for Kræftens Bekæmpelse
Kom forbi Allinge Torv og tag et billede i den smukke, blomstrende vagina, der skal minde kvinder om at blive screenet for livmoderhalskræft. 4 ud af 10 kvinder kommer nemlig ikke afsted, når de bliver inviteret til deres regelmæssige tjek hvert tredje eller femte år. Er du én af dem? Ved at gå til dit regelmæssige celleskrab, mindsker du din risiko for at få livmoderhalskræft og passer på dit underliv. Vær med til at sprede budskabet som en påmindelse til dine medsøstre. Strike af pose med den blomstrende vagina og del billedet på #erdernogetduharglemt
Du finder 'Den blomstrerende vagina' på lokation K75
Læs mere om screening for livmoderhalskræft her: Sådan foregår screening for livmoderhalskræft - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Omringet Af Held
Af Ann Sofi Gundtoft
Ann Sofi Gundtofts installation er et sanseligt tæppe af keramiske firkløvere.
Firkløverene gror i græsset omkring en bænk og skaber et rum til fordybelse og tilstedeværelse.
Installationen indbyder publikum til at gå ovenpå, føle og flytte rundt på firkløverne.
Heldet må gerne medbringes hjem.
Du finder 'Omringet Af Held' på lokation A82
Instagram: @annsofigundtoft
Prototype
Billedkunstner Jens Settergren præsenterer PROTOTYPE, 2022
En baby som et uspoleret væsen. Fra 3D-model til levende menneske.
Er et nyfødt barn et menneske, der ikke er blevet formet af samfundets normer endnu? Og hvordan forestiller vi os fremtidsprognoserne, der ligger foran samfundets yngste borgere i dag? Det er spørgsmål, som Jens Settergrens værk PROTOTYPE stiller beskueren. Gennem en række lentikulærtryk ser vi et foster udvikle sig fra et digitalt grid til et væsen i kød og blod. PROTOTYPE kan med sin kommercielle æstetik opfattes som en obskur reklame for barnet som et produkt, der kan optimeres i overensstemmelse med vores krav.
Du finder Prototype på lokation C74
Fotokredit: David Stjernholm
Instagram: jens_settergren
Film: Portrætfilm om Settergren inkl. visning af Prototype værket https://vimeo.com/user100347497
Værket præsenteres af Art Hub Copenhagen x Bikubenfonden
The bench
Billedkunstner Marie Munk præsenterer THE BENCH, 2019
Bænken som et sted for potentielle menneskemøder - og med digitale dagdrømme mennesket som en malplaceret klump kød.
Bænken antyder et paradoks; på den ene side et sted, hvor nye møder kan opstå – på den anden side de ensommes bænk. Vi bliver mere og mere vant til at være sociale via digitale medier. Vi bruger bænken, men søger også væk fra bænkens konfronterende rum og ind i digitale dagdrømme uden komplicerede konfrontationer. I Marie Munks THE BENCH konfronteres vi med det biologiske legeme, der efterlades på bænken som en malplaceret klump kød. Munks værker centrerer sig om der, hvor menneskekroppen møder fremtidens teknologi.
Du finder The Bench på lokation F72
Fotokredit: Thomas Gorisek
Instagram: @marie_munk
Film: portrætfilm om Munk inkl. Visning af The Bench https://vimeo.com/754229795
Værket præsenteres af Art Hub Copenhagen x Bikubenfonden
Alle Talenter i Spil
Af fotograf Anders Brogaard
Fotoudstillingen Alle Talenter i Spil sætter fokus på den store diversitet i bygge- og-anlægsbranchen. Netop bygge- og anlægsbranchen er én af de mest mangfoldige brancher. Den rummer alle uagtet social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer mv. På et punkt halter bygge- og anlægsbranchen dog bagefter, nemlig kønsdiversitet. DI Byggeri ønsker at vise både den store samfundsopgave, som branchen løfter og på, at branchen også er et sted, hvor der er interessante jobs for kvinde
Du finder fotoudstillingen 'Alle Talenter i Spil' på lokation B89
Folk
Af fotograf Martin Thaulow
Udstillingen Folk er en portrætudstilling på Folkemødet af den prisbelønnede fotograf Martin Thaulow. Portrætterne er taget på gader og stræder i Allinge under sidste års Folkemøde, og udstillingen er en hyldest til demokratiet og den folkelige diversitet. De portrætterede er alt lige fra LGBT+, kvinder med hijab, en mand med turban til det nyforelskede ældre ægtepar. Det er portrætter af landets magthaver såvel som den hjemløse, der er kommet til Bornholm for at sove i busstoppestedet foran Cirkuspladsen. Folk er en serie af stærke portrætter i sort/hvid, som kommer til at hænge ved alle indgangsportaler og 4 dedikerede steder på Folkemødet. Billederne er indrammede med en pallet af forskellige smukke farver, ledsaget af udstillingens titel Folk samt Demokratiets ansigter.
Udstillingen er lavet specifikt til Folkemødet af fotograf Martin Thaulow i partnerskab med Foreningen Folkemødet og det er tredje gang udstillingen installeres på Folkemødet. Hver gang med nye billeder.
Du finder fotoudstillingen 'Folk' rundt omkring på Folkemødepladsen
PROGRAM FOR FOLKEMØDET 2023
I midten af maj udkommer Folkemøde appen 2023. Her kan du se det fulde program, sammensætte dit eget program, finde rundt på pladsen og læse om Folkemødet 2023. Allerede nu kan du se programmet her. Programmet vil løbende opdateres i takt med, at events bliver tilmeldt.