
AFFALDSHÅNDTERING PÅ FOLKEMØDET 2025
Til Folkemødet passer vi godt på Bornholm, Allinge og vores ressourcer. Vi er kun på besøg og har alle et ansvar for at efterlade festivalpladsen mindst lige så ren og pæn, som da vi ankom. Læs mere om affaldshåndtering på Folkemødet 2025 her.
De største mængder affald kommer fra vores interne produktion, bar- og madboder. Det er et fælles ansvar at minimere, sortere og håndtere de store mængder af affald, som genereres til Folkemødet i opbygning, under afvikling og særligt ved nedpakning.
Derfor skal alle stadeholdere overholde og være opmærksomme på følgende vilkår:
-
Håndtér og minimér jeres affald: Alle har ansvar for at minimere, sortere og håndteres deres eget affald, pant og returelementer.
-
Efterlad pladsen ryddet – i koordination med Folkemødet: Alle stadeholdere skal efterlade deres plads opryddet og rengjort og kontakte renholdsteamet inden pladsen forlades. Manglende oprydning udløser et oprydningsgebyr på 10.000 kr.
LØBENDE OPRYDNING
Ansvar hos eventsteder: Områderne bagved og foran eventstederne - inkl. siddeområder - skal holdes pæne og rene. Også dem, som ligger lidt længere væk. At området omkring eventstedet er rent, giver publikum en bedre oplevelse.
Alle eventsteder sørger selv for at aflevere deres affald til nærmeste affaldsstation under Folkemødet (læs hvor disse er placeret længere nede på siden). Derfor skal I:
-
Have styr på hvor nærmeste affaldsstation er.
-
Sørge for at få opbygget en god struktur for at komme af med affaldet, og brief jeres personale, så de også ved det.
SLUTOPRYDNING – SÅDAN FORLADES PLADSEN
Når I lukker ned efter et veloverstået Folkemøde, SKAL jeres plads være fuldstændigt opryddet og rengjort.
Det betyder
-
intet affald
-
ingen pant
-
ingen returelementer
-
Ingen strips
-
glasskår, cigaret skodder og alt andet som ikke hører til i naturen - er samlet op og smidt i affaldsposen.
Det er fint, at der er pænere, end da I ankom, og at I hjælper jeres naboer.
Inden I forlader pladsen, skal I have godkendt jeres oprydning af Folkemøde.
I skal følge nedenstående procedure:
Send en e-mail til [email protected], som indeholder:
-
billeder af jeres område (både inde/ude samt de omkringliggende områder), hvilket selskab/organisation I er fra, afsenderens navn samt kontaktoplysninger på relevant kontaktperson fra jeres organisation
-
Der skal kvitteres for modtagelse og godkendelse, inden I må forlade jeres område. Så undgår I at blive tilbagekaldt, hvis jeres område ikke lever op til kravene. Kvittering for modtagelse og godkendelse forgår fysisk i info-centeret i Folkemødehuset, hvor Folkemødets medarbejder vil godkende jeres indsendte billede.
Overholder man ikke disse regler, kan det udløse gebyr på 10.000 kr.
AFFALDSSTATIONER
Folkemødet har oprettet 3 affaldsstationer placeret ved Netto, Kampeløkke Havn og Kongeskærskolen. Her kan I aflevere:
Madaffald |
I lukket affaldspose ned i container |
Pap og papir |
Pap skal være rent og tørt |
Plast og karton |
I lukket affaldspose ned i container |
Restaffald |
I lukket affaldspose ned i container |
Glas / metal |
løst i container |
Flasker |
løst i flaskeklokken |
Hvis affaldsstationerne er fyldt eller rodet – skal I ringe til 5650 3770, så vi kan få ryddet op med det samme.
Man kan herudover aflevere yderligere produktionsaffald på Kæmpestranden og bag Nordlands Hallen. Her kan I komme af med følgende:
Træ |
Løst i container |
Glas/Metal |
Løst i container |
Plast |
I lukket affaldspose ned i container eller løst i container. |
Småt brændbart |
I lukket affaldspose ned i container |
Restaffald |
I lukket affaldspose ned i container |