Har vi glemt venskabets muligheder?

I en tid hvor mistrivsel og ensomhed blandt børn og unge er udtalt, og både velfærdsstaten og civilsamfundet famler efter svar, er der skabt stort håb og tiltro til fællesskabet som en løsningsmodel. Men er det der, vi skal starte? Hvad kan venskabet, som fællesskabet ikke kan? Kan et øget fokus på venskabet bane vejen for at inddrage flere i større fællesskaber? Er det en samfundsopgave at skabe nye øvepladser for venskabet? Og kan lokale samarbejder udvikle nye muligheder? I Børns Voksenvenner bidrager vi hver dag til børns trivsel ved at facilitere venskaber. Vi ser et kæmpe potentiale i den lille relation med den store betydning. Derfor inviterer vi til debat om netop dette potentiale, og hvordan vi udfolder det bedre i fremtiden.