
Koncert med Søn
Højskolerne
Underholdning/performance - Andet
Søn blev dannet på Den Rytmiske Højskole i Vig, hvor alle bandets fem medlemmer var elever. De albumdebuterede i 2019 med Det Skandinaviske Design, og Danish Crown fra 2020 var en værdig efterkommer. Søn udgav i 2022 singlerne ‘Ka’ Ik Connect’ og “HD Sol”, der strøg direkte i A-rotation på P6 Beat og på årslister hos Berlingske og Soundvenue. Bandet er aktuelt med deres tredje studiealbum “Solstorm”, der ifølge Information “står lysende på den danske musikhimmel”, hvilket en udsolgt koncert i Pumpehuset bevidnede.
Solstorm er en kærlighedsfortælling anno 2023, hvor hjertesorg udspiller sig blandt klimakrise og fremtidsangst, og hvor selv det mest intime svæver ind og ud af den digitale verden. I løbet af albummets 37 minutter kommer vi igennem alt fra fakede orgasmer på “Mrs President” til Xi Jinping, der kører igennem en fremtidig ørken i en partybus i “HD Sol”, alt imens vi rammes af hæsblæsende rock, støvet indie-pop, håndspillet drill og kormusik.
Glæd dig til en unik koncert.
13. juni 2024
VIS FLERE
VIS FÆRRE
Deltagere
SØN
Band
SØN