
Randers Regnskov på tvangsauktion
Danmarks Domstole
Debat - Retspolitik og forvaltning
Vær med til en fiktiv tvangsauktion, når Randers Regnskov skal sælges. Du får en attraktivt beliggende tropisk zoo centralt i Randers med over 200 forskellige dyrearter. Auktionskøber skal særligt være opmærksom på de lettere forhøjede forbrugsudgifter til navnlig opvarmning. Lejeren – den skøre jungleprofessor – har en uopsigelig lejekontrakt, men holder til gengæld øje med parken efter lukketid. Han klager over larm fra de nærmeste naboer – næseaberne – der holder fest det meste af natten. Der verserer en sag ved Huslejenævnet, da lejer har søgt om at få nedsat sin husleje.
Kom og oplev fogedretten i arbejde, når medarbejdere fra Retten i Randers laver en tvangsauktion. Der er mere end 1.800 tvangsauktioner om året ved Danmarks Domstole, og du kan her opleve, hvordan sådan en foregår. Så mød op til tvangsauktionen og giv et bud på dyreparken. Måske er du den nye ejer, som går fra auktionen med bevis på købet? Husk dog selv at indhente tilladelse til at drive regnskov!
13. juni 2024
VIS FLERE
VIS FÆRRE
Deltagere
Martin Møller-Heuer
Retspræsident
Retten i Randers
Camilla Boss
Advokat
Advokat
Anders Boserup Lauridsen
Advokat
Advokat