Mental krise – hvordan får vi civilsamfundet bragt i spil?

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af danskeren med et dårligt mentalt helbred er steget fra 10,6% i 2013 til 18,3% i 2023. Det er en skræmmende udvikling, og helt slemt ser det ud for kvinder mellem 16-24 år, hvor mere end hver tredje scorer lavt på den mentale helbredsskala. Det er bare ét af de vilde problemer, kommunerne står overfor, og som vi i fællesskab skal løse, hvis vores velfærd skal opretholdes i fremtiden. På den ene side er kommunerne presset økonomisk, på den anden side står civilsamfundet klar til at bidrage både som samarbejdspartnere og leverandører. Men hvor går det galt, når skåltalerne skal omsættes til konkret handling? Hvad er det for nogle barrierer, der gør at alle de gode intentioner fra begge lejre ikke i højere grad bliver omsat til samarbejder? Mental trivsel gavner borgerne og mindsker de offentlige udgifter, så hvordan får vi sat handling bag alle de gode intentioner i begge lejre?