Driver øget offentlig gældsinddrivelse folk fra hus og hjem?

Skubber øget offentlig gældsinddrivelse mennesker ud i livskriser, udsathed og – i værste fald – hjemløshed? Kan inddrivelsen gøres mere fleksibel, så vi undgår menneskelig deroute? Gældsstyrelsen har siden slutningen af 2023 sat turbo på inddrivelse af borgernes gæld til det offentlige. Mulighederne for lønindeholdelse er sat op fra 40 til 60 procent, og samtidig indgår alle typer gæld til det offentlige nu i indkrævningen. Markant flere borgere søger gratis økonomi- og gældsrådgivning, for Gældsstyrelsen tager som udgangspunkt ikke hensyn til, om borgerne har privat gæld som fx bolig-, bil- og forbrugslån. Og borgeren får kun 14 dages varsel og klagefrist. Efterlades borgere uden tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at opretholde en rimelig levefod? Hvordan håndterer Gældsstyrelsen, hvis folk har privat gæld? Og kan indsigelse og genberegning af inddrivelsesprocenten gøres mere fleksibel? Over 1 million danskere skylder samlet omkring 100 milliarder kroner til det offentlige.