Search

Annika Aakjær på Folkemødet

Du kan opleve den uforlignelige Annika Aakjær til Folkemødet 2021 på Bornholm denne sommer. Musikeren åbner Folkemødet torsdag den 17. juni, og følger op med solo-koncert fredag aften den 18. juni klokken 20-22. Her kan du opleve Annika Aakjærs smukke sange og lune humor.

Musikeren Annika Aakjær er både kendt for at skabe smukke sange med samfundsrelevante tekster og som en habil stand-up’er, når hun spiller koncert. Som kunstner sætter hun fingeren på de ømme punkter i samfundet med et glimt i øjet, som får alle til at grine – også af os selv.

”Jeg er glad for at Folkemødet bliver til noget i år. Jeg tror, der er mere at tale om end nogensinde, og jeg glæder mig til at spille”, siger Annika Aakjær.

Camilla Laudrup, direktør i Foreningen Folkemødet er begejstret for at kunne præsentere Annika Aakjær på Folkemødets hovedscene:

”Jeg er sikker på, at Annika Aakjær vil give os en musikalsk oplevelse på Folkemødet 2021, som kan bringe os lidt tættere sammen i en tid med meget afstand”.

Der er stadig ledige billetter til Folkemødets åbning torsdag morgen og fredagens aftensprogram inklusive solo-koncert. Begge dele på Folkemødets hovedscene.

Book billet til aftenkoncert fredag på Folkemødets hovedscene her

Book billet til Folkemødet her

Foto: Ulrik Jantzen