Search

GEORG STAGE OG SKOLESKIBET DANMARK LAGDE VEJEN FORBI FOLEMØDET

Skoleskibet Danmark og Georg Stage har dannet baggrund for Folkemødet 2023, da de lagde for anker udenfor Allinge i uge 24. Det er flere år siden, at de to skibe sidst har kastet anker sammen. Under Folkemødet har de haft besøg af fremtrædende politikere og været tilstede under selve Folkemødet.


Hvis du under Folkemødet 2023 tog et kig mod Hovedscenen ville du både kunne opleve partiledertaler, koncerter og spændende events. Men hvis du lod blikket vandre videre udover vandet, ville du kunne se to store skibe ligge for anker. Det var Skoleskibet Danmark og Georg Stage, der lagde vejen forbi Allinge i uge 24 og på den måde dannede baggrund for Folkemødet 2023. 

I løbet af de tre dage har de to store skibe haft besøg af fremtrædende politikere, hvor eleverne har fortalt om deres oplevelse på skibet, og hvad de har fået ud af det. En af de helt store emner var hvilke konsekvenser, finansloven kommer til at have for de fremtidige togter, hvor der kun vil være økonomi til et fremfor to. 

Frederik på 18 år har været med på det togt, der har ligget for anker under Folkemødet. Frederiks far var på Georg Stage i 1997, og nu blev det hans tur til at rejse afsted sammen med 62 andre på et 20 uger langt togt. Han fortæller, hvordan oplevelsen har været "op og ned". På den ene side har man ikke fået ikke lov til at bestemme over sit eget liv. Der er klare retningslinjer for, hvad man skal gøre, og man har ikke meget selvbestemmelse over sit eget liv. På den anden side er det også med til at give disciplin. Når man ankommer på skibet ligger man sine mobiler i et skab, hvor de bliver så længe, at skibet sejler. Når de er ved land, får man sin telefon igen. Frederik beskriver, hvordan det er med til at styrke det sociale fællesskab mellem eleverne. 

Dette hold af elever er færdige med deres togt den 7. juli. Selvom det har været en god oplevelse, så glæder Frederik sig også til at komme hjem.