Search

KOM TIL KICK-OFF AF FOLKEMØDET ‘24

Bliv inspireret, mød andre arrangører og få svar på alle dine spørgsmål på Kick-off den 31. oktober kl. 14.00 på IDA Conference i København. Læs mere nedenfor eller tilmeld dig her.


Vi har desværre ikke flere ledige pladser til vores Kick-off møde den 31. oktober.
Send en mail til Louise Bjerregaard på [email protected], hvis du gerne vil på venteliste. Så kontakter vi dig, hvis der bliver en plads.

Tirsdag den 31. oktober sparker vi Folkemødet ‘24 i gang på IDA Conference i København fra kl. 14.00 til 16.30. Læs mere om arrangementet og hvordan du tilmelder dig i dette nyhedsbrev.

Mødet henvender sig til jer der sidder med alt det praktiske omkring jeres organisations deltagelse. Og uanset om det er første eller 10. gang din organisation skal deltage på Folkemødet, vil der være nyttig viden og ny inspiration at hente på mødet.

På mødet fortæller vi om vores visioner for 2024, nye tiltag og ændringer i hvordan vi organiserer de forskellige områder, hvad der er af nye tiltag i forhold til transport og overnatning. Sidst – men bestemt ikke mindst – kommer vi med inspiration til, hvordan I kan få mest muligt ud af jeres deltagelse.

Der vil kort sagt være rig mulighed for at blive inspireret og til at inspirere hinanden.

Læs mere nedenfor.

DET PRAKTISKE

Kick-off er den 31. oktober, kl. 14 til 16.30 på IDA Conference, Kalvebod Brygge 31, 1780 København V.

Tilmelding: Ønsker du at deltage, skal du udfylde denne formular

Tilgængelighed: For information vedr. Tilgængelighed til Folkemødet ‘24 Kick-off klik her

Da der er begrænset antal pladser, opfordrer vi hver organisation til kun at tilmelde én person (max to). Efter tilmelding modtager I endelig bekræftelse per mail.

 

Tilmeld dig til Kick-off af Folkemødet 2024

PROGRAM FOR KICK-OFF

  • Velkomst v. Direktør Peter Christiansen
  • Folkemødeanalysen 23 v. Operate
  • Praktisk information fra Folkemødet inkl. Q&A
  • Break-out sessions a 20 min. varighed, samt en gennemgående session, hvor alle
  • praktiske spørgsmål om Folkemødet kan stilles
  • Opsamling i plenum og mingling

MERE OM DE FORSKELLIGE BREAK-OUT SESSIONS

"Spørg os om alt"
Vi står klar til at svare på alt lige fra telte, inventar og overnatning til mad og drikke. (Bemærk: Denne session vil være gennemgående fra kl. 15-15.45, så man kan komme og gå alt efter hvilke andre sessions man gerne vil deltage i.)

"Ny på Folkemødet?"
Hør om alle de forskellige måder du kan deltage på og de spændende muligheder der er.

"Det gode event"
Skab engagerende, levende og konstruktive debatter.

"Matchmaking – Sammen er I stærkere"
Bliv klogere på de spændende muligheder der er ved at gå flere organisationer sammen på Folkemødet.