Search

UNG AGENDA INVITERER TIL WORKSHOP

Den 24. januar inviterer Ung Agenda til udviklingsworkshop i Ungdommen Demokratihus klokken 15:00-18:00


Unge skal være med til at sætte dagsordenen på Folkemødet. Derfor opfordrer vi til, at unge mellem 16 og 30 år søger Wildcards, som er gratis tider, der stilles til rådighed af Foreningen Folkemødet og en række af Folkemødets partnere. 

Derfor inviterer Ung Agenda nu til workshop i Ungdommens Demokratihus den 24. januar klokken 15-18. 

På workshoppen kan du møde en masse andre unge og organisationer, der også har noget på hjertet. Sammen skal vi mappe de vigtigste problemstillinger og brainstorme på, hvordan vi får dem på Folkemødets dagsorden. Der bliver også mulighed for at lave konkrete aftaler om eventsamarbejder. Der vil være en masse seje folk, såsom Naima Yassin fra Saga, Rasmus Knudsen fra Høreforeningen og Mizz Privileze, der vil dele ud af deres erfaringer fra Folkemødet 2022.

Vi slutter af med hygge, snacks og mingling, hvor I vil få mulighed for at tale sammen og lave aftaler.

Du kan tilmelde dig workshoppen her. 

Vi glæder os til at se jer og udvikle sammen med jer. 

PROGRAMMET

15.00-15.15 - Velkomst og introduktion v/Signe Thydal, projektleder for Ung Agenda

15.15-15.35 - Summerunde: Vi lærer hinanden at kende og tager første spadestik til hvorfor vi er her og hvorfor vi vil på Folkemøde

15.35-16.00 - Seje mennesker fortæller om en succesoplevelse, de har haft på Folkemødet 2022

16.00-16.25 - Mapping: Hvilke problematikker er vigtige og hvorfor

16.25-16.35 - Pause

16.35-17.10 - Brainstorm af idéer til, hvordan man kan få problematikkerne på dagsordenen

17.10-17.40 – Tre personer, der havde event på Folkemødet 2022 deler ud af deres bedste tips og tricks og svarer på spørgsmål fra salen

17.40-18:00 - Opsamling: Hvilke idéer ønsker du at arbejde videre med og hvem vil du arbejde med?

18.00-18.30 - Snacks og mingling (valgfrit)