Search

VINTERSAMTALE OM POWER TO X - DENNIS GADE KOFOD I SAMTALE MED WINNI GROSBØLL

Søndag den 9. oktober slår Gang I Kulturen - Nordbornholm og Foreningen Folkemødet igen dørene op for Vintersamtale i Folkemødehuset i Allinge. Her kan du møde forfatter Dennis Gade Kofod i samtale med Winni Grosbøll om hans nye roman "Power to X"


Mød forfatteren Dennis Gade Kofod i en samtale med direktør i Friluftsrådet og tidligere borgmester på Bornholm Winni Grosbøll om Dennis Gade Kofods nye roman "Power to X".

En anmelder skriver, at forfatteren viser et Bornholm, der på een gang er præget af fattigdom og ny gourmetturisme og gennemstrømmet af noget overnaturligt. Med et grundfjelds forankring på Bornholm dykker Dennis Gade Kofod forfatterskab ned i lokale sagn og i nutidige udfordringer med manddom, sorg og provinsens afvikling. De realistiske skildringer brydes af noget udefrakommende, og der lurer en næsten eventyrlig magi over hans bøger. Samtidig holder den tydelige tilknytning til Rønne, Nexø og Balka Strand fortællingerne fast ved jorden.

Samtalen er en fortsættelse fra 2015, hvor Winni Grosbøll interviewede Dennis Gade Kofod om bogen Nancy. I en tid, hvor virkeligheden på Bornholm ind i mellem overgår fantasien, når det angår EU-møder, drama i kommunalbestyrelsen og synet på kvindelige præster er der nok at tage fat på. 

INFO:

Hvornår: Søndag den 9. oktober klokken 17:00 
Hvor: Folkemødehuset, Sverigesvej 1, 3770 Allinge 
Hvad: Samtale mellem Dennis Gade Kofod og Winni Grosbøll med afsæt i Dennis Gade Kofods nye roman 'Power to X'

Selve arrangementet er gratis. 
For 100 kroner serverer Skipperkroen varm mad og hertil vil der også være en vand eller øl. 
Tilmeld dig her.