Search

Sponsorer og leverandører

Folkemødets sponsorer og leverandører er helt afgørende for at etablere Folkemødet hvert år. Derfor har Foreningen Folkemødet klare retningslinjer for samarbejdet med disse. 


Sponsorer 

Folkemødets sponsorer leverer varer, ydelser eller sponsorbidrag til Foreningen Folkemødet. Folkemødets sponsorer underskriver en sponsoraftale med Foreningen Folkemødet, som definerer, hvilke forpligtelser parterne har i forhold til hinanden. Foreningen Folkemødet kan hjælpe sine sponsorer med overnatning, forplejning, eksponering af logo eller andet efter aftale.

Leverandører 

Leverandører til Foreningen Folkemødet skal underskrive en leverandøraftale (på en side) for at levere til Folkemødet. Leverandører betales af Foreningen Folkemødet for deres leverancer, og Foreningen Folkemødet påtager sig ikke særlige forpligtelser over for leverandører (overnatning, forplejning, eksponering af logo eller andet), ud over betaling. 

Folkemødets partnere og arrangører skal bruge Folkemødets leverandører på følgende områder: 

  • Telte 

  • Inventar 

  • AV-udstyr

  • El (elpakker er obligatoriske) 

  • VVS 

  • Drikkevarer (øl, alkohol, baristakaffe, vand) 

  • Mad 

Alle leverandører skal betale 20% af omsætningen i bidrag til Foreningen Folkemødet (madboder dog kun 12 %). Det er leverandørens ansvar at inkludere de 20% i de tilbud, der sendes til Folkemødets partnere og arrangører samt at opkræve bidraget.