
TRANSPORT & PARKERING
Hvordan kommer jeg til Bornholm og Folkemødet? Hvordan kommer jeg rundt på Bornholm under Folkemødet?
Her på siden finder du al den information om transport til, fra og under Folkemødet, som du har brug for.
SÅDAN KOMMER DU TIL BORNHOLM
Tag færgen til Bornholm
Har du egen bil eller anden mulighed for selv at blive fragtet til Sverige, kan Bornholmslinjen sejle dig direkte videre fra Ystad til Rønne.
Bornholmslinjen tilbyder en række afgange fra Ystad til Rønne i dagene omkring Folkemødet, men der er også mulighed for at hoppe på natfærgen i Køge - med eller uden bil – som ligeledes fragter dig hele vejen til Rønne.
Book din billet til Bornholmslinjen her.
Bus fra København til Rønne
Lader du bilen stå derhjemme, er det muligt at stige på bussen i København og blive transporteret hele vejen til Rønne. Du kan benytte dig af følgende busselskaber:
Tag flyet til Bornholm
Du kan flyve med DAT direkte til Rønne fra København, Billund, Aalborg og Aarhus.
TRAFIK OG TRANSPORT PÅ BORNHOLM
MED BUSSEN?
BAT - DIN BUS PÅ BORNHOLM
Til Folkemødet kører Bornholms lokale trafikselskab, BAT, med en række regionale ekstra busser, så du nemt og hurtigt kan komme fra Rønne Havn, Rønne Lufthavn eller Sydbornholm til Allinge. Og selvfølgelig retur igen.
Derudover kører de normale rutebusser rundt på øen og til og fra Allinge.
Folkemødebillet - kør så meget i bus du vil i folkemødedagene for 250 kr.!
Vi anbefaler, at man køber den særlige "Folkemødebillet" via Rejseplanens app eller på BATs kontor i Rønne samt i de regionale busser. Billetten koster 250 kr. og giver adgang til alle BAT's busser samt særlige ekstra busser i dagene onsdag-søndag i uge 24.
Læs mere om BAT busser og billetter på BAT's hjemmeside
Ekstra busser i morgentimerne - Direkte til Allinge fra Gudhjem og Hasle
Udover de regionale busser indsættes der ekstra busser i morgentimerne fra Hasle og Gudhjem. Busserne kører direkte til Birkevænget i Allinge.
Det kræver BAT's Folkemødebillet at benytte ekstra busserne.
I BIL?
P-PLADSER VED FOLKEMØDET
I forbindelse med Folkemødet etableres offentlige P-pladser i udkanten af Allinge By.
På P1 og P2, med adgang fra Pilegade, er der 2.500 p-pladser.
På P3, med adgang fra Nordre Borrelyngvej via ny adgangsvej, er der 1.600 p-pladser.
Handicapparkering
Der er handicapparkering ved Kæmpestranden og på parkeringspladsen ved Kongeskærskolen. Tilgangen til handicapparkeringen ved Kongeskærskolen kan alene ske ved indkørsel via Slotslyngvej over Sandvig og videre ad Strandvejen mod Allinge.
Elbilparkering
I samarbejde med Clever stiller vi ladestandere til rådighed på P-pladsen P4. Hver med stik til to biler.
Varelevering under Folkemødet
Vognmænd, der før Folkemødet er blevet akkrediteret af Bornholms Regionskommune, kan køre ind på den afspærrede del af arrangementsområdet mellem kl. 05 og 08 fredag og lørdag morgen.
Køretøjer skal have forladt pladsen inden kl. 08.00. Læs mere om varelevering her.
Akkreditering af køretøjer foregår her på hjemmesiden.
PÅ CYKEL?
DIN EGEN ELLER TIL LEJE
I forbindelse med Folkemødet er Allinge by lukket for gennemkørende trafik. Det gælder også for cykler, som dog gerne må trækkes i de afmærkede gågader.
Cykelparkering
Så du nemt kan komme til og fra festivalpladsen på din trofaste jernhest, opsætter vi en række særlige standere til cykelparkering ved indgangene til området.
Du finder vores cykelparkering på Kæmpestranden, Nørregade, Rosengade, Kampeløkken, Kirkestræde, Strandvejen og Søndergade.
Mangler du en cykel? Lej en cykel via Donkey Republic
I samarbejde med Donkey Republic etableres en række cykel hubs, hvor du kan leje og stille din cykel, så du nemt kan komme til og fra Folkemødet.
Der vil være cykel hubs ved de fleste cykelparkeringer i Allinge, ved Camp Ung Agenda samt i Sandvig og Sandkaas. Bemærk: Hvis man skal til Camp Ung Agenda skal man benytte cykelhub på Strandvejen.
Download Donkey Republic appen og lej en cykel nemt og hurtigt!
BUSKØRSEL UNDER FOLKEMØDET
EKSTRA BUSSER I MORGENTIMERNE FRA GUDHJEM OG HASLE
Udover de regionale busser indsættes der ekstra busser i morgentimerne fra Hasle og Gudhjem i samarbejde med Damm Tours. Busserne kører direkte til Birkevænget i Allinge, så du nemt og hurtigt kan komme til Folkemødet.
Ekstrabus Gudhjem: Torsdag, fredag og lørdag morgen kører en ekstra bus fra Gudhjem Øvre kl. 07, 08, 09, 10 og 11 til Allinge.
Ekstrabus Hasle: Torsdag, fredag og lørdag morgen kører en ekstra bus fra Hasle Feriepark, med stop på Hasle Torv og direkte til Allinge. Bussen kører fra kl. 07:00 i 45- minutters drift til kl. 12:00.
Det kræver BAT's Folkemødebillet at benytte ekstra busserne. Billetten kan ikke købes i busserne, men via Rejseplanens App.
SHUTTLEBUSSER
Ifm. Folkemødet indsættes nogen særlige shuttlebusser til og fra Camp Ung Agenda og p-pladserne P1, P2 og P3. Shuttlebusserne er gratis at benytte.
Shuttlebus mellem Camp Ung Agenda og Allinge: Busserne kører onsdag mellem kl. 16:00 og 00:00 samt torsdag, fredag og lørdag mellem kl. 08:00 og 03:00. Der er på- og afstigning på ved Birkevænget i Allinge.
Shuttlebus mellem Kirkepladsen og parkeringspladserne P1, P2 og P3: Der kører en særlig shuttlebus forbeholdt gangbesværede fra Kirkepladsen til P-pladserne. Den kører cirka hvert 20. minut i tidsrummet 09.30 - 20.00, torsdag, fredag og lørdag under Folkemødet.
VARELEVERING TIL ALLINGE BY
Under Folkemødet er en stor del af Allinge spærret af som festivalområde. Her er lukket for trafik i perioden torsdag kl. 08.00 til søndag d. 18. juni forventet kl. 08.00. Man kan dog få adgang til det afspærrede område fredag og lørdag i tidsrummet 05.00-08.00, ved at ansøge om akkreditering af køretøjet via denne formular: Varelevering til Folkemødet 2023
Bemærk at køretøjer skal være ude af det afspærrede område inden kl. 08.00.
Læs mere om varelevering her eller læs vejledningen til at ansøge om akkreditering.
CYKELUDLEJNING I SAMARBEJDE MED DONKEY REPUBLIC
I samarbejde med Donkey Republic etableres en række cykel hubs, hvor du kan leje og stille din cykel, så du nemt kan komme til og fra Folkemødet.
Der vil være cykel hubs ved de fleste cykelparkeringer i Allinge, ved Camp Ung Agenda samt i Sandvig og Sandkaas. Bemærk: Hvis man skal til Camp Ung Agenda skal man benytte cykelhub på Strandvejen.
Download Donkey Republic appen og lej en cykel nemt og hurtigt!
Lej en cykel for 1 time, 1 dag eller for hele Folkemødet. Jo længere tid du beholder cyklen, jo billigere bliver den. Se alle priser direkte i appen.