Search

BLIV PARTNER PÅ FOLKEMØDET

Vi opkræver ikke entré til demokratiets fest. Dette kan kun lade sig gøre med støtte fra sponsorer og partnere. Uden dem, intet Folkemøde. Læs mere om det at være partner på Folkemødet, hvad du kan bidrage med og hvad du får for din støtte.


På Folkemødet samles borgere, beslutningstagere, repræsentanter fra erhvervs- og foreningsliv samt civilsamfund. Her mødes man på tværs af skel og brancher og dyrker samtalen og de formelle og uformelle møder. Der kan være mange årsager til at deltage som organisation. Vil I sætte emner på dagsordenen? Vil I styrke dialogen og kontakten med jeres medlemmer? Vil I dyrke de netværksmuligheder, som Folkemødet tilbyder? 

Alt dette giver Folkemødet mulighed for. Her kan man skabe større kendskab til sit brand og sine budskaber, udvide sit netværk samt gå i dialog med relevante interessenter - hvad end det er borgere, medlemmer, beslutningstagere el.lign.​ Vores arrangører siger selv at de får stort udbytte af at deltage; og hele 94% vil anbefale andre at deltage på Folkemødet. Samtidig styrker deltagelse på Folkemødet samarbejdet mellem organisationer, og styrker vores demokrati. 

Støt op om Folkemødet
Hvis du vil være med til at støtte op om og udvikle denne demokratiske begivenhed, vil vi gerne høre fra dig. For Folkemødet kan kun blive til gennem støtte fra gode samarbejdspartnere. Derfor arbejder vi hele tiden på at skabe værdi for vores partnere, gennem unikke partnerskaber, spændende muligheder på Folkemødet og et stærkt netværk.​ Læs mere om det at være partner her på siden og kontakt os for en uforpligtende kop kaffe.

Hvad får du som partner?
Som partner på Folkemødet er du med til at støtte op om og udvikle Folkemødet. For jeres støtte får I en række fordele før, under og efter Folkemødet. Alt efter hvilken type partnerskab I indgår, jeres egne ønsker og vores aftale kan I opleve forskellige fordele. Det kan bl.a. være mulighed for at vælge attraktive placeringer i Allinge, eksponering via Folkemødets kanaler eller adgang til at drive forretning på Folkemødet som leverandør el.lign. Vi skræddersyer unikke partnerskaber, hvor vi sammen finder ud af hvad der skaber værdi for jer og Folkemødet. Samtidig bliver I en del af et varieret og spændende netværk, hvor vi i løbet af året holder forskellige netværksarrangementer m.v.

Hvem er partner?
Mere end 50 forskellige organisationer og virksomheder støtter op om Folkemødet. Se oversigten over Folkemødets partnere her

Joakim Hesse Lundström

Partner- & arrangøransvarlig
E-mail: joakim@folkemoedet.dk
Telefon: +45 2627 3714

Ida Cæcilie Flinch

Administration- & partneransvarlig
E-mail: ida@folkemoedet.dk
Telefon: +45 6120 5935

PARTNERPAKKER

HOVEDSPONSOR

Folkemødets Hovedsponsorer er de organisationer som vi ikke ville kunne lave Folkemødet uden. Det er vores vigtigste og tætteste samarbejdspartnere. Som hovedsponsor påtager du dig det største ansvar for at støtte op om og udvikle Folkemødet, gennem et solidt økonomisk grundlag og essentielle services.​

For den økonomiske støtte modtager hovedsponsorer markant omtale og eksponering. Ligeledes går vi fra Folkemødets side, aktivt ind i projektledelsen af hovedsponsorers fysiske eventsteder og ikke mindst ønsker om synlighed på festivalen.​

Der er ikke nogen fastlagt pakkeløsning for en hovedsponsor, da vi i fællesskab afklarer hvad der er vigtig for hvordan man helst vil sammensætte et partnerskab.


DEMOKRATIPARTNER

Folkemødets demokratipartnere er grundstammen i Folkemødet. Som demokratipartner er I med til at støtte op om Folkemødet og er med til at udvikle Folkemødets formål om at styrke det danske demokrati og mindske afstanden mellem borgere og beslutningstagere.

DEBATSCENEPARTNER

På debatscenerne går flere partnere sammen om at skabe en særegen scene med et overordnet tema. Folkemødets debatscenepartnere bidrager dermed til højere kvalitet og mere kreativitet i events – fokuseret på vigtige temaer. Debatscenepartnere giver publikum en bedre folkemødeoplevelse, med spændende events om aktuelle emner og gør det samtidig lettere orientere sig på Folkemødet.

CONTENTPARTNER

Folkemødets contentpartnere er med til at udvikle den gode debat og sikre et udbytterigt Folkemøde. Som contentpartner er I med til at skabe spændende eventsteder, hvor andre organisationer kan købe tid til at afholde deres events.

OPERATIONEL PARTNER

Operationelle partnere er virksomheder der leverer produkter eller services til Folkemødet og arrangører, gæster mv. på Folkemødet. Dermed er I som operationel partner er med til skabe rammerne for Folkemødet og de vigtige demokratiske samtaler.​ 

MEDIEPARTNER

Mediepartnere er virksomheder og medier der er med til udbrede de vigtige demokratiske samtaler, der er Folkemødets essens. Gennem video, trykt materiale lyd og billeder m.v. støtter mediepartnere op om Folkemødet og sikrer at flest muligt kan følge med.​ Samtidig får mediepartnere mulighed for at levere produkter og services til Folkemødets arrangører.

BORNHOLMERPARTNER

Folkemødets bornholmerpartnere er lokale virksomheder, foreninger mv., der ønsker at støtte og udvikle Folkemødet. Som bornholmerpartner påtager I jer rollen som medvært for de mange deltagere til Folkemødet og sikrer involvering af lokale virksomheder, og medvirker til at øge kendskabet til kultur- og erhvervslivet på Bornholm.

VIL DU OGSÅ VÆRE MED?

Vil du også støtte op om Folkemødet og blive en del af Folkemødets partnernetværk? Så kontakt Joakim.

Se alle Folkemødets partnere