
Maria
"Man skal tage på Folkemødet som ung, fordi det er ret nemt at komme til orde"
Hannah
"Det cementerer, at det er sommer, fordi det er Bornholm, klippeø, solskin og det er virkelig skønt"
Nikolaj
"Det demokrati vi er en del af, blev levende. Det var en fantastisk brusende stemning, som jeg glæder mig til at opleve igen"
UNG AGENDA
“Hold da op det er billigt! Det er næsten for dumt at lade være"
Sådan lød det fra en af deltagerne på Camp Ung Agenda i 2024.
Ung Agendas formål er at sørge for, at unge er en aktiv del af den demokratiske debat som ligeværdige kulturelle medskabere på Folkemødet.
OBS: Pakkerejser til Camp Ung Agenda sættes til salg i slut februar 2025.
UNG AGENDA OG CAMP
Hvad er Ung Agenda?
Igennem Ung Agenda kan man som ung, få en pakkerejse, der gør det let for unge at benytte transport til Allinge og at bo på Camp Ung Agenda, der er placeret centralt i Allinge.
Pakkerejsen er et tilbud til alle unge under 30 år, og består af transport til/fra Allinge samt teltplads på Camp Ung Agenda.
Læs mere om pakkerejsen nedenfor under ‘pakkerejse’.
Ung Agenda har til formål at gøre Folkemødet mere økonomisk tilgængeligt for unge uanset hvor i landet du kommer fra.
Hvem er Ung Agendas målgruppe?
Camp Ung Agenda er for unge under 30 år, dog må lærere, pædagoger, personale etc. over 30 år også gerne være med. Er du uden for målgruppen er du velkommen til at komme og besøge campen i vores planlagte rundvisninger.
Hvad er Camp Ung Agenda?
Camp Ung Agenda er en camp for unge under 30 år, som er placeret centralt i Allinge. Sidste år var det første år, hvor der var én stor fællescamp hvor det tidligere P1 på Pilegade nu er blevet forvandlet til Camp Ung Agenda. Under Folkemødet 2024 var der ca. 4.500 unge der boede i på Camp Ung Agenda.
Hvad kan man lave på Ung Agenda?
Ung Agenda er mere end bare en camp. På Ung Agenda er der både morgen- og eftermiddags events, forplejning, fællestelte og et loungeområde.
Events
Det er diverse ungdomsorganisationer på campens område, der står for events, som finder sted både morgen og eftermiddag. I start juni, vil du kunne læse mere om de forskellige events.
Hvis du, eller din organisation, ønsker at stå for et event på Camp Ung Agenda, kan du/I skrive en mail til os på [email protected].
Kiosk Ung Agenda
Tørsten eller den lille sult kan du få stillet ved at gøre brug af Kiosk Ung Agenda. Her er der alt lige fra snacks, kaffe, frugt og kolde drikke - både med og uden alkohol. Læs mere om Kiosk Ung Agenda under ‘Praktisk information om camp’.
Loungeområde
Hvis du er fyldt op på nye indtryk, og har brug for at trække stikket og slappe af, så er campens loungeområdet lige dig. Her kan du enten oplade dine sociale batterier alene eller slappe af med dine venner.
Kan min organisation lave et samarbejde med Ung Agenda?
Ja det kan du tro! Kontakt os på [email protected].
Hvordan kan jeg bo på Camp Ung Agenda?
Du kan enten købe et opslået telt gennem Ung Agenda, medbringe dit eget telt eller leje vores hytter.
Hvis du har dit eget telt med, har du selv ansvaret for at fjerne det inden du tager hjem.
Telt gennem Camp Ung Agenda
På Camp Ung Agenda kan du alene, eller med dine venner, tilkøbe et opslået telt, så du ikke selv skal stå og bakse med opsætningnen. Det betyder, at dit telt allerede står klar til dig, når du ankommer til campen, og så har du endda også mulighed for at tage det med hjem. Det opfordrer vi til at man gør, da det både er det bæredygtige valg samt fedt for dig at få et nyt telt!
Men det dog ikke giver mening for dig at tage teltet med hjem, så kan du også lade det stå, så fjerner vi det for dig.
Der er to slags telte, som du kan købe gennem Ung Agenda:
-
2-3 mands telt
-
3-4 mands telt
Prisen er fra 849 kr. (alt efter størrelsen på teltet)
Hvornår åbner og lukker Camp Ung Agenda?
Camp Ung Agenda åbner tirsdag d. 10. juni kl. 15:00 og lukker søndag d. 15. juni kl. 11:00.
Kan jeg ankomme før og/eller blive efter åbning/lukketid?
Nej, det er desværre ikke muligt.
Hvad består Ung Agendas pakkerejse af? Hvem kan købe den? Og hvad indeholder den?
Pakkerejsen er et tilbud til alle unge under 30 år, og består af transport til/fra Allinge samt teltplads på Camp Ung Agenda.
Hvad koster pakkerejsen?
Pakkerejsens pris er fra 999 kr. alt efter om du vælger telt/morgenmad som tilkøb.
Hvordan bestiller man Ung Agendas pakkerejse?
Du kan bestille Ung Agendas pakkerejse her: (indsæt link)
Kan man bo på Camp Ung Agenda uden at købe en pakkerejse?
Hvis du ikke har brug for transporten i pakkerejsen, kan du købe separat adgang til campen. Det gælder alle tre zoner, både Classic Camp, stillezonen og alkoholfrizonen.
Tilkøb til pakkerejsen
Telt
Du kan købe et opslået telt på campen fra 849 kr. Læs mere under ‘Telt gennem Camp Ung Agenda’.
Morgenmad
Du kan købe Camp Ung Agendas morgenmadspakke som dækker over hele Folkemødet (torsdag, fredag og lørdag). Morgenmadspakken koster 250 kr. og dækker over alle tre dage.
Når du køber morgenmadspakken gennem Ung Agenda støtter du det lokale foreningsliv på Bornholm. I år det Tejn IF og Tejn Borgerforening, der står for morgenmaden. Tejn IF er en idrætsforening på Nordbornholm. De er 560 medlemmer som er aktive indenfor rigtig mange sportsgrene, lige fra de traditionelle til ekstremløb, og har tilbud til alle aldersgrupper.
Morgenmadspakken består af:
En juice, rugbrød, morgenbolle, pålæg bestående af ost, marmelade, smør, grønt/frugt, yoghurt (torsdag, fredag), chiagrød (lørdag), mini-croissant (torsdag og lørdag).
Søndag er det muligt at købe søndagssandwich med enten laks eller æg til 65 kr. Den kan enten nydes som morgenmad eller tages med som madpakke til hjemturen.
Praktisk information om transport
Pakkerejsen gælder for flere destinationer i hele landet, for det er vigtigt for Foreningen Folkemødet, at det ikke er afstanden (eller transporten) der står i vejen for at man kan komme på Folkemødet. Du kan hoppe på Ung Agenda busserne i Aarhus, Fredericia, Odense og i København. Ruterne kan du læse mere om her:
Praktisk information om Camp
Camp Ung Agenda er Clean Camp
For at være en del af Camp Ung Agenda skal du være indforstået med, at vi er en Clean Camp.
Camp Ung Agendas område er Clean Camp. Det vil sige at der skal være rent og ryddeligt, og at vi sammen gør en indsats for at holde vores område rent. Det er vigtigt for os, at man som deltager forstår at vi er gæster på Bornholm, og Foreningen Folkemøde ønsker derfor at man som gæst viser respekt for de lokale samt naturen rundt om os. Det aftryk vi efterlader os skal derfor være i samme stand som det vi ankom til, hvilket vil sige at man sørger for at rydde op efter sig selv, sortere sit skrald og efterlade sin plads på præcis samme måde som man fik det. Altså uden telt, skrald, luftmadras etc.
Oprydning på campen skal ikke ses som noget negativt, men derimod som noget helt essentielt for at vi sammen kan skabe den bedste stemning i rene omgivelser, som man har lyst til at bo i.
Classic Camp, stillezone og alkoholfri zone
Vi er mange som bor på Camp Ung Agenda, og derfor har vi indført tre forskellige område, som man kan bo i: Classic Camp, stillezone og alkoholfrizone.
De tre zoner har følgende forventninger til deres deltagere:
Classic Camp: Er det store område, som er indordnet efter ordensreglerne og Clean Camp (det er de to andre områder også).
Stille zone: Der skal være ro og stilhed i denne zone døgnet rundt.
Alkoholfri zone: Vi opfordrer folk til ikke at drikke alkohol i denne zone.
Hvad skal jeg pakke?
Hvis man er førstegangsdeltager på Folkemødet, kan det være rart at få tips og tricks fra de garvede deltagere. Så her kommer den gode huskeliste med hacks til den unge på Camp Ung Agenda:
-
Vandflaske (hold dig hydreret!)
-
Lag på lag tøj (så du kan holde varmen, også på de sene aften/nattetimer)
-
Solcreme (det er jo solskinsøen)
-
Regnslag (vejret lever desværre ikke altid op til navnet ‘solskinsøen’)
-
Gode sko (du kommer til at gå (og danse) mere end du tror)
-
Ørepropper (hvis nu personen i naboteltet snorker)
-
Sovemaske (så du kan sikre dig din skønhedssøvn)
Kiosk Ung Agenda
I år indfører vi Kiosk Ung Agenda, så du kan stille tørsten eller den lille sult på selve camp-området. Den endelige menu er ikke sammensat endnu, men der vil være alt lige fra snacks, kaffe, frugt og kolde drikke - både med og uden alkohol.
Ellers er der rig mulighed for at spise alt hvad hjertet begærer i de skønne madboder på resten af Folkemødet.
Regler på Camp Ung Agenda
Vi er mange menneske samlet og for, at alle får den bedste oplevelse, har vi lavet nogle ordensregler, som alle der er en del af Camp Ung Agenda (eller er på området) skal følge. Læs dem gerne inden du kommer, så der ikke opstår nogen misforståelser. Du kan læse dem her: Ordensregler, Camp Ung Agenda
Sikkerhed og tryghed på Camp Ung Agenda
Din sikkerhed er vigtig, og vi går meget op i at din oplevelse på Folkemødet er god og tryg. Derfor har Ung Agenda indgået et samarbejde med Reden Ung, som vil agere tryghedsværter. De kan findes på Camp Ung Agenda under Folkemødet mellem kl. 20:00 - 00:00, og vil introducere sig selv på 1. dagen under morgenmaden med mere information.
Hvis du er ude for noget ubehageligt, kan du kontakte os i info-vognen.
Tilgængelighed på Ung Agenda
Hos Foreningen Folkemødet arbejder vi i høj grad for at Folkemødet bliver så tilgængeligt som muligt, så alle har muligheden for at deltage. Specifikt på Camp Ung Agenda har vi 2 handicaptoiletter med lift og vaskebord. Campen ligger på en græsmark og ruten hen til diverse debattelte er forskellige, idet den nogen steder er bakket og på grus. Dog er der parkeringsmuligheder tæt på campen. Hvis du har brug for opladning til dine hjælpemidler eller anden form for hjælp for at gøre Folkemødet mere tilgængeligt for dig, kan du kontakte os på [email protected].
Du kan læse mere om den generelle tilgængelighed på Folkemødet HER
UNG AGENDA OG WILDCARD
Hvad er Folkemødets wildcard?
Folkemødets Wildcards er en mulighed for organisationer med meget på hjertet, men mindre på bankkontoen. Med Wildcards stiller Foreningen Folkemødet, og en række partnere, gratis eventtider i egne telte og scener til rådighed for frivillige foreninger og små organisationer, der ellers ikke ville have mulighed for at deltage på Folkemødet. Som en del af vores ungeindsats, Ung Agenda, opfordrer vi især unge, mellem 16-30 år, til at søge.
Hvem kan søge et wildcard?
Alle kan søge wildcard, og vi opfordrer som sagt især unge til at søge, da vi ønsker at fremme unges stemme på Folkemødet.
Vores prioriteringsliste ser sådan her ud:
-
Ung Agenda: At unge mellem 16 og 30 år er drivkraft bag de søgte events.
-
Nye stemmer: Vi ønsker at give ordet til nye deltagere, organisationer, foreninger, personer som ellers ikke deltager med events på Folkemødet. Særligt også unge deltagere.
-
Mindre foreninger: Mindre foreninger og organisationer, der i høj grad er drevet af frivillige.
-
Flere organisationer der går sammen: De bedste ideer bliver ofte til i krydsfeltet mellem flere forskellige arrangører.
Hvordan søger man et wildcard?
Man søger Folkemødets Wildcards via Folkemødets selvbetjening.
Hvornår skal man senest søge et wildcard?
Deadline er 1. marts 2025
UNG AGENDA OG FRIVILLIG
Hvis du drømmer om at blive en del af et unikt fællesskab i demokratiets tjeneste, så bliv frivillig på Folkemødet!
Kan jeg blive frivillig på Camp Ung Agenda?
Ja det kan du! Du kan både søge både på vegne af din organisation, men også hvis du ikke er en del af en organisation, men ønsker at være frivillig på Ung Agenda alene eller med dine venner.
Hvad vil det sige at være frivillig på Ung Agenda?
Du kan både være frivillig inden/efter Folkemødet eller under selve afviklingen af Folkemødet. Og hvis du brænder for at bidrage til Ung Agendas udvikling hele året, har du også mulighed for at blive en del af Ung Agendas kernefrivillige.
Frivillig på Folkemødet
Vi har flere forskellige frivillig-hold, som laver alt fra at stå for events på Ung Agendas område, servere drikke i Kiosk Ung Agenda eller holde området rent. Du kan selv vælge det hold, du ønsker at være en del af, når man tilmelder sig som frivillig.
Der ligger en kort beskrivelse af holdet og en “typisk” vagt, når man tilmelder sig, så du kan vurdere, hvor du vil have det sjovest. Hvis et hold allerede er fyldt, kan du enten tilmelde dig ventelisten (dog er der ikke en garanti for, at du kommer med) eller tilmelde dig et andet hold.
Vi I er flere der søger sammen, så sørger vi for at sætte jer på det samme hold. Det samme gælder for jer som søger om at være frivillig som organisation – vi sørger for at I får oplevelsen som frivillig på Folkemødet sammen.
Kernefrivillige hos Folkemødet
Har du lyst til frivilligt ansvar? Har du lyst til at være med til at:
Udvikle på Ung Agenda? Skabe ungeinklusion på Folkemødet?
Lige nu har vi et hold kernefrivillige, men vi har altid plads til flere! Vi søger især en der har lyst til at være camp-ansvarlig! Det vil sige du er med til at bidrage til, at Camp Ung Agenda endnu et år bliver en succes, med struktur og god stemning på campen.
Når man er kernefrivillig aftaler vi løbende arbejdsload, så der vil ikke være et fast antal ugentlige arbejdstimer.
Kan man blive frivillig uden erfaring?
Det kan man! Det kræver ikke erfaring, kun lysten og gå på modet til at lære og blive en del af det fedeste Ung Agenda fællesskab!
Bliver man oplært/klædt på til opgaven?
Ja det gør man. Der er intromøde inden afviklingen, både i København (fysisk eller virtuelt) og dagen inden Folkemødets start på Camp Ung Agenda. Her laver vi en forventningsafstemning, så der ikke opstår misforståelser, og alle er klar over hvad deres individuelle ansvar er som frivillig.
Hvad laver man konkret som frivillig på Camp Ung Agenda?
Opgaver som at: Checker deltagere ind, opretholde en god vibe på campen, stå for events, bæredygtighed og oprydning, placere telte, stå i Kiosk Ung Agenda, sørge for at alt i fællesteltene og Lounge-området spiller, guide folk til de rigtige busser, tjekke deltagernes busbilletter etc.
Hvilke goder får man ud af at være frivillig?
Udover at du får en masse kompetencer og medansvar (og bliver en del af det fedeste fællesskab), så får du som frivillig kost og logi. Og så får du lov til at opleve Folkemødet helt tæt på, idet du bliver en del af holdet bag.
Hvem kan blive frivillig på Ung Agenda?
Alle kan blive frivillig på Ung Agenda, men hvis du er under 18 år gammel, så skal du tage kontakt til frivilligkoordinator Fiona Ross på [email protected]. Vi vil meget gerne have dig med – men vi vil selvfølgelig sørge for, at du bliver passet ordentligt på, og at vi sammen finder den rigtig opgave til dig.
Der er ingen øvre aldersgrænse. Vi har tidligere haft frivillige på 88 år, og vi er friske på at slå den rekord!
Hvad støtter jeg ved at være frivillig for Ung Agenda og Foreningen Folkemødet?
Ved at være frivillig for Ung Agenda og Foreningen Folkemødet støtter du vores arbejde for at unge kan være ligeværdige kulturelle medskabere på Folkemødet og ungeinklusion.
Kan jeg blive praktikant hos Ung Agenda?
Hvis du er interesseret i at blive praktikant på Ung Agenda, så kontakt os på [email protected].
Ung Agendas baggrund
Ung Agenda har udviklet sig indenfor de sidste 3 år; og vi skal selvfølgelig fortsætte den gode udvikling, så endnu flere unge kan deltage på Folkemødet, både på campen, men også til events og i debatterne.
Ung Agenda er et projektsamarbejde med Tuborgfondet, som også arbejder for ungeinklusion.
Tuborgfondet støtter unge og organisationer, der styrker ungdommens muligheder for sammen at udleve deres drømme og handlekraft til gavn for samfundet og dansk erhvervsliv.
Hvis I som organisation kunne tænke jer at bidrage til at unge fortsat inkluderes på Folkemødet kan I kontakte os på [email protected]. Det kan blandt andet være hvis I lyst til at inkludere unge i jeres arrangementer, men har brug for hjælp, gerne vil lave et samarbejde med en unge-organisation eller gerne vil have et samarbejde med Ung Agenda på camp eller andre steder.
Hvis I som ung organisation har en drøm som I mangler midler til, så kan I søge Tuborgfondets drømmepulje. Læs mere om drømmepuljen HER