Search

SKAL DU OGSÅ MED PÅ FOLKEMØDET 2024?

På Folkemødet samles borgere og beslutningstagere og hundredvis af organisationer til demokratiske debatter om vores fælles samfund. Den 13.-15. juni mødes vi og dyrker samtalen og fællesskabet.
Læs mere om, hvordan du kan deltage i Danmarks største demokratifestival, her.


DELTAG SOM GÆST

Vil du gerne deltage som gæst på Folkemødet, hvor du kan opleve og deltage i de mange events? Så læs mere her.

DELTAG SOM ORGANISATION

Vil du og din organisation, virksomhed, fond el.lign. deltage i og afholde et eller flere events? Så læs mere her.

Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix - Folkemødet 2022

SKAL DIN ORGANISATION PÅ FOLKEMØDET?

På Folkemødet deltager hundredvis af organisationer, foreninger, virksomheder, partier og græsrødder. Her kan I møde borgere og medlemmer, gå i dialog med andre organisationer og være med til at sætte dagsordenen. Bliv en del af Danmarks største demokratifestival og få jeres stemme hørt. 

I kan deltage:

Hvis I ønsker at afholde egne events - med eller uden eget eventsted - skal I ansøge fra den 1. november via Folkemødets Selvbetjening.

Læs mere nedenfor om, hvordan I kan deltage.

Brug for vejledning? Kontakt Folkemødet på +45 5650 3770 eller skriv til [email protected] - vi er klar til at give råd og vejledning, så din organisation også kan blive en del af Folkemødet!

 

Vil I deltage med en madbod eller et spændende madkoncept? Læs mere her


DELTAG MED EGET EVENTSTED

Med jeres eget eventsted (f.eks. et telt på festivalpladsen) har I en fast base hvor I kan afholde events og gå i dialog med deltagere på Folkemødet. Man behøver ikke være alene om sit eventsted; mange organisationer går flere sammen om at have et eventsted.

I kan ansøge om at deltage med eget eventsted på følgende måder:

  • Stadeplads. Det mest almindelige. Ansøg om et areal på festivalpladsen, hvor man kan opstille telt, scene el.lign. og afholde events alle tre dage. Læs mere her

  • Bådplads. Ansøg om kajplads i Allinge Havn, hvor man kan fortøje sit eventskib, som man afholder events på alle tre dage. Bemærk at der er begrænset plads til skibe i Allinge Havn. Læs mere her

  • Privat eventsted. Indgå aftale med en privat udlejer i Allinge (f.eks. et hus, en have, en café el.lign.), hvor du afholder events alle tre dage. Læs mere her

Ansøg om plads fra den 1. november

Ønsker I at deltage med eget eventsted - eller gå flere organisationer sammen om et eventsted - skal I ansøge om plads via Folkemødets Selvbetjening. Ansøgning åbner den 1. november og lukker igen den 17. november kl. 16.00. Har man et sit eget eventsted, skal man holde åbent og afholde events alle tre dage.


DELTAG MED ENKELTE EVENTS

Ønsker I at afholde enkeltstående events i telte og scener på festivalpladsen, men ikke med jeres eget faste eventsted, kan I ansøge om at deltage på følgende måder:

  • Tid i et debattelt. Her er sørget for alt det praktiske (telt, stole, AV mv.) - du kommer med indholdet. Book en eller flere tider. Læs mere her

  • Tid på Folkemødets Fællesscene. Med plads til 100 gæster, flot udsmykning og krav om involvering af publikum, er Fællesscenen stedet for spændende og nyskabende events. Ansøg om tid til et eller flere events. Læs mere her

  • Folkemødets Wildcards. Gratis eventtider i telte og scener på festivalpladsen. En mulighed for organisationer med meget på hjertet, men mindre på bankkontoen. Læs mere her

  • Book tid hos Folkemødets contentpartnere. De har spændende scener og telte og kan bistå med udvikling, planlægning og afholdelse af dine events på Folkemødet. Se og kontakt Folkemødets contentpartnere her

Man ansøger om tid via Folkemødets Selvbetjening fra mandag den 1. november.


DELTAG I EVENTS AFHOLDT AF ANDRE

På Folkemødet deltager repræsentanter fra mere end 1.600 organisationer, foreninger, virksomheder, partier mv. Enten i egne events eller i events afholdt af andre organisationer.

Ønsker I ikke selv at afholde events, kan I deltage i events afholdt af andre. F.eks. som paneldeltagere, gæstetalere el.lign.

Frem mod Folkemødet offentliggør vi løbende hvilke organisationer, der deltager med eget eventsted på Folkemødet. Når vi kommer endnu tættere på Folkemødet opdateres listen også med de organisationer, der afholder et eller flere events. Tag fat I organisationer, der afholder events, for at tilbyde jeres deltagelse.

Listen over deltagende organisationer offentliggøres i løbet af januar måned.

Folkemødet 2024 afholdes den 13.-15. juni i Allinge.

SKAL DU DELTAGE SOM GÆST PÅ FOLKEMØDET?

Folkemødet 2024 afholdes den 13.-15. juni i Allinge. Som gæst kan du opleve de mange spændende events og gå i dialog med beslutningstagere og relevante organisationer. Det er gratis at deltage, vi opkræver ikke entré til demokratiets fest. Du skal bare sørge for transport til og fra Bornholm, samt overnatning. Så sørger vi og de mange hundrede organisationer for et spændende program, smukke rammer og Danmarks største demokratifestival.

TRANSPORT

Du kommer til Bornholm med fly eller færge.

Bornholmslinjen sejler til Bornholm fra Ystad og Køge. Her kan du både gå ombord eller tage din cykel/bil med. Book billet nu

DAT flyver til og fra Rønne Lufthavn. Book flybillet nu

Du kan også tage bussen direkte fra København til Rønne med Kombardo Expressen.

Fra Rønne Havn og resten af Bornholm går der busser til og fra Allinge - og ankommer du i bil, har vi også særlige p-pladser ifm. festivalen. 


OVERNATNING

Der er mange muligheder for overnatning over hele øen. Hoteller, vandrehjem, ferielejlighed, sommerhuse campingpladser og meget mere. Dertil har Folkemødet selv en række camps med mulighed for at overnatte tæt på festivalpladsen.

Destination Bornholm har samlet en oversigt over de forskellige overnatningsmuligheder på hele Bornholm: Overnatning til Folkemødet.

Herudover har Folkemødet tre camps Folkecampen, Ungdomscampen og Camp Ung Agenda. Læs mere om Folkemødets Camps.

Prisvejledning
Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind i prissætning. Herunder naturligvis også hvor tæt på festivalpladsen sengepladsen ligger. Vi har dog udarbejdet en prisvejledning - både til dig som gæst eller til dig der overvejer at leje ud.

Du behøver ikke sove i Allinge
Selvom Folkemødet foregår i Allinge, kan du sagtens overnatte på resten af øen. Der er nemlig ikke langt fra den ene ende til den anden. Med gode busforbindelser fra hele øen til og fra Allinge og særlige p-pladser lige udenfor festivalpladsen i Allinge, er det nemt at komme til og fra Folkemødet.